Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
"Vi vil vokse lokalt og forfølger vores strategi om vækst baseret på en solid lokal forankring med gode uddannelses- og udviklingsmuligheder for lokal arbejdskraft tæt på kunderne," fastslår administrerende direktør Lars Mejlby, SIF Gruppen, der den 8. november slår dørene op til en afdeling med ti medarbejdere og to lærlinge på Stejlhøj i Kalundborg.
  • "Vi vil vokse lokalt og forfølger vores strategi om vækst baseret på en solid lokal forankring med gode uddannelses- og udviklingsmuligheder for lokal arbejdskraft tæt på kunderne," fastslår administrerende direktør Lars Mejlby, SIF Gruppen, der den 8. november slår dørene op til en afdeling med ti medarbejdere og to lærlinge på Stejlhøj i Kalundborg.

02.11.2018, 07:01

Installatør åbner Kalundborg-afdeling

SIF Gruppen A/S meddeler, at man nu rykker tættere på kunderne i Vestsjælland og etablerer en afdeling med ti medarbejdere på Stejlhøj i Kalundborg.


Administrerende direktør Lars Mejlby, SIF Gruppen, fortæller at virksomheden, foruden store installations- og serviceopgaver for Novozymes, blandt andet er aktuel vinder af el-entreprisen på Kalundborg Station og en rammeaftale med Holbæk Kommune, og derfor nu slår dørene op til en afdeling med ti medarbejdere og to lærlinge i Kalundborg:

"Lokalt nærvær og forankring baseret på medarbejdere med dybe lokale rødder og stor lokal viden udgør en hjørnesten i SIF Gruppens DNA. Vi tror, god service skabes gennem tætte menneskelige relationer. Den kan ikke skabes på distance, og vi vil være en lokal virksomhed, der med lokal arbejdskraft, lokale indkøb og respekt for lokale traditioner bidrager til at udvikle området på områdets egne præmisser."

"På den baggrund ser vi vores nye afdeling i Kalundborg som krumtap i en fortsat udbygning af alle vores aktiviteter i Vestsjælland, og målet er, at afdelingen over de kommende år løbende skal fordoble sine aktiviteter og bemanding," fortæller Lars Mejlby og pointerer, at åbningen i Kalundborg også har et bæredygtigt perspektiv.

"Det giver jo ingen mening, at vi som led i opgaverne skal bruge tid og benzin på at køre vejene tynde med vores servicebiler på strækningen fra Søborg til kunderne i Vestsjælland. Det er ikke alene spild af arbejdstid, der kunne være brugt bedre sammen med familie og venner, men skaber også en unødvendig CO2-belastning af klimaet."

Lars Mejlby fortæller videre, at afdelingen allerede inden åbningen bliver mødt af stor interesse fra det lokale erhvervsliv, som henvender sig for at høre mere om, hvad SIF Gruppen kan tilbyde, og han understreger, at afdelingen får styrke og kompetencer til at servicere på alle SIF Gruppens nøgleområder – herunder blandt andet rådgivning om installation, service og drift af totale el-løsninger, brandalarmering, tyverisikring, videoovervågning og varmestyring.

"Vi vil tilbyde hele paletten til både små og store virksomheder og sikre medarbejderne optimale lokale muligheder for både personlig og faglig udvikling gennem SIF Gruppens store uddannelsesprogram, ligesom vi selvfølgelig med stolthed vil gå forrest i udvikling af den lokale ungdom gennem tilbud om lærlingeuddannelser," fastslår Lars Mejlby, der for øvrigt selv for 28 år siden startede i SIF Gruppen som lærling og sidste år blev udnævnt til virksomhedens administrerende direktør.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik