Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Venstres næstformand, tidligere minister Inger Støjberg gav BITVA-medlemmerne et indblik i livet på Christiansborg og mange af de aktuelle politiske emner.
  • Venstres næstformand, tidligere minister Inger Støjberg gav BITVA-medlemmerne et indblik i livet på Christiansborg og mange af de aktuelle politiske emner.

10.11.2019, 12:38

Interessant, lærerigt og underholdende døgn

BITVA holdt i dagene 7. til 8. november sit traditionelle BITVAdøgn. I løbet af de 24 timer var der en række interessante og lærerige foredrag om emner så forskellige som politik, mental sundhed, balance mellem arbejdsliv og hjemmeliv samt utraditionel sælgeruddannelse.


Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, har afholdt BITVAdøgnet 24h, der i blev afviklet på Comwell Hotel Kellers Park i Børkop.

Med en række inspirerende foredrag med så forskellige oplægsholdere som Brian Mikkelsen, Peter Jørgensen, Joan Ørting, Peter Qvortrup Geisling og Inger Støjberg fik BITVA-medlemmerne indsigt i så forskellige emner som mental sundhed, balance mellem arbejdsliv og hjemmeliv, og hørte om markante holdninger fra en politisk værdikriger i opposition.

Inger Støjberg gav et interessant og humoristisk indblik i det politiske liv på Christiansborg, hvorfra hun fortalte meget personligt om sin vej ind i dansk politik. 

Det blev også gjort klart, at Inger Støjberg er en politiker med klare, politiske holdninger, som hun står ved. Hvilket også afspejlede sig i den dialog med BITVA-medlemmerne, som der selvfølgelig også blev tid til.1,5 time, der gik hurtigt.

På listen af indlæg var blandt andet også TV-lægen Peter Qvortrup Geisling, som fortalte om stress, som han forudså ville blive det næste årtis store folkesygdom.

Antallet af stressramte er eksploderet de senere år, og det handler om at passe på sig selv og være opmærksom på den mentale sundhed. Han fortalte om, hvordan man kan genkende stress, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, hvilke faktorer der øger chancen for stress – og hvad man selv kan gøre ved det.

Indimellem de faglige indlæg var der også en festlig middag, hvor underholdningen i år var lagt i hænderne på radioværten Kenneth K, der er kendt fra programmet ”Musikquizzen”. Under festlige former fortalte Kenneth K om programmet og om nogle af de dårligste og bedste quizdeltagere, hvorefter BITVA-medlemmernes musikalske viden blev testet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik