
07.05.2025, 13:26
Interroll Nordic A/S er i år med ved Robotbrag i Odense, og vil her vise firmaets bindeled mellem robot og lagerlogistik samt varehåndtering; Interroll Topmodul.
DIRA Business & Robotbrag 2025 er torsdag målrettet erhvervsvirksomhederne, og blandt debuttanterne på udsdtillersiden finder man i år Interroll, og firmaets danske direktør Anders Otte Jørgensen.
"Vi ser især, at mobile robotter – for eksempel AMR-løsninger – vinder frem. Det kan ved første øjekast virke som en trussel mod traditionelle conveyors, fordi robotterne kan overtage transportopgaven. Men vi ser det tværtimod som en mulighed. For i mange applikationer skal conveyors og mobile robotter arbejde sammen. Derfor arbejder vi målrettet med at udvikle fleksible interfaces, så systemerne kan integreres,” fortæller Anders Otte Jørgensen.
Interrolls Topmodul kan monteres direkte på mobile robotter og dermed fungere som bindeled mellem robot og conveyor.
Løsningen gør det muligt at kombinere fleksibel, punkt-til-punkt-automatisering med den højkapacitets-effektivitet, der stadig kendetegner conveyors.
I Odense demonstreres Topmodul med mere fra Interroll-programmet for de besøgende, som vil kunne se de intelligente systemer, hvor man tænker robotter, conveyors og systemintegration som ét samlet økosystem, forklarer Anders Otte Jørgensen.
Fredag er man naturligt også på plads, når eventet primært henvender sig til unge under uddannelse.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: