Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
De fire IO-Link-workshops omfatter  både uddannelse og en tilhørende minimesse.
  • De fire IO-Link-workshops omfatter både uddannelse og en tilhørende minimesse.

16.10.2019, 08:15

IO-Link-workshops rundt i landet

PROFIBUS Danmark inviterer til fire workshops med IO-Link-teknologien i fokus den 22. oktober i Aalborg, 23. oktober i Hadsten, 30. oktober i Ballerup og 31. oktober i Odense.


Information om og uddannelse i IO-Link-teknologien er en del af PROFIBUS Danmarks aktiviteter. Aktuelt inviteres medlemmer og alle andre interesserede teknikere således nu til efterårets uddannelsesdage,
hvor man vil komme igennem det grundlæggende om IO-Link-systemet, i både teori og praksis.

Deltagerne vil her kunne lære om IO-Link-protokollen og hvordan man bliver "dus" med de grundlæggende funktioner samt lære at bruge parametreringsværktøj til IO-Link master. Der bliver også stillet skarpt på at lave og teste parametrering af en IO-Link-master, ligesom man vil kunne se hvordan man udskifter en ”defekt” sensor med ”en ny fra pakken” samt at høre mere om de øvrige funktioner på IO-Link med mere.

Workshop og mini-messe holdes som heldagsarrangementer fra klokken 8.30 til 16. Om formiddagen vil der være systemgennemgang og præsentationer, og om eftermiddagen er det deltagerne selv, der er aktive, og man kan her prøve at opsætte en IO-Link master med sensorer og aktuatorer eller man kan få en snak om produkter og blive inspireret til andre løsninger på mini-messen, opfordrer PROFIBUS Danmark.

De fire workshops holdes henholdsvis ved Tech College i Aalborg, tirsdag den 22. oktober, Den jydske Håndværkerskole, Hadsten, 23. oktober, DTU Diplom, Ballerup, 30. oktober, og ved SDE Odense, 31. oktober.

Prisen er 425 kroner plus moms, og det er gratis for medlemmer af PROFIBUS Danmark. Der er indeholdt fuld forplejning i workshop-tiden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik