Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
PROFIBUS Danmark arrangerer her i efteråret 3 tekniske workshops.
  • PROFIBUS Danmark arrangerer her i efteråret 3 tekniske workshops.

04.10.2018, 08:23

IO-Link Workshops

Selv om brugen af IO-Link-produkter er i stærk fremmarch, findes der stadig mange, som endnu ikke har prøvet at arbejde med det både nemme, fleksible og prisgunstige system, der efterhånden kan leveres af de fleste leverandører af sensorer og styringer til automationsbranchen.


PROFIBUS Danmark arrangerer her i efteråret 3 tekniske workshops fordelt over hele landet. Workshops er tilrettelagt med en orientering om IO-Link, teknisk systemgennemgang og mindst 2 timer i små grupper med hands-on på rigtigt hardware og under kyndig vejledning.

IO-Link er et standardiseret system for tilslutning af intelligente sensorer og aktuatorer til f.eks. en PLC. På PLC’en indsættes et IO-Link modul, som PLC’en ser som ind- og udgange, og som de intelligente sensorer og aktuatorer ser som et mastermodul. Information og parametre for hver enkelt sensor og aktuator indlæses på mastermodulet, og det betyder, at hvis f.eks. en sensor bliver defekt, kan den udskiftes med en ny fra pakken uden ny programmering.

IO-Link arbejder over en seriel digital protokol, der kan indeholde op til 32 byte betydningsfulde informationer. Protokollen forventes fremover at blive standard i langt de fleste sensorer, aktuatorer og signalgivere, som anvendes på det nederste niveau i automations-hierakiet.

Workshops afholdes:

  • Den jydske Håndværkerskole, Hadsten, tirsdag den 23. oktober 2018
  • ZBC, Ringsted, onsdag den 24. oktober 2018
  • EUC Syd, Haderslev, torsdag den 1. november 2018

Først tilmeldte deltager er gratis, og øvrige deltagere fra samme virksomheder betaler kr. 800.
Yderligere information om workshops finder du på www.profibus.dk/aktiviteter/

Tilmelding til PROFIBUS Danmarks sekretariat peter.greve@profibus.dk


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik