Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
CP2E-seriens alt-i-én-controller fra Omron er udviklet for at levere IoT til kompakte applikationer, fremhæver producenten.
  • CP2E-seriens alt-i-én-controller fra Omron er udviklet for at levere IoT til kompakte applikationer, fremhæver producenten.

16.10.2019, 07:40

IoT til kompakte applikationer

Omron er klar med en programmerbar mikro-PLC, som er designet til at understøtte dataindsamling og maskine-til-maskine-kommunikation. Et udvidet temperaturområde øger pålideligheden i specialapplikationer, fremhæver producenten.


Fra japanske Omron introduceres nu CP2E-serie, som er en alt-i-én-controller, der integrerer I/O-porte, kommunikation og aksestyring, som er nødvendig for maskinstyring, og som giver avanceret styring og IoT-tilslutning, også til kompakte maskiner, lyder det fra producenten.

Firmaet oplever, at kunderne skal effektivisere processen fra maskinopsætning til drift og vedligehold. Ydeevnen for tilsluttede maskiner kan derfor visualiseres via enkel programmering, hvilket forbedrer produktiviteten og kvaliteten i produktionen. Virksomheder, der bruger kompakte maskiner, skal også bruge produktionsdata, visualisere maskinens ydeevne og forhindre pludselige fejl og stop, hedder det videre.

CP2E-serien er tænkt som en omkostningseffektiv måde at tilføje IoT til kompakte maskiner. Den indsamler data om maskinens ydeevne og deler de nødvendige oplysninger med værtsnetværket. De foruddefinerede programdata reducerer, i form af en funktionsblok, programudviklingsarbejdet og forbedrer kvaliteten gennem standardisering. Det giver stort set alle mulighed for at opsætte maskiner, der udfører kompleks styring, hvilket reducerer den tid, der kræves til programmering, test, fejlfinding og vedligeholdelse. Desuden sikrer det udvidede driftstemperaturområde pålidelig brug af maskiner til ikke-produktionsindustrier, hvor behovet for brug af styreenheder stiger.

CP2E er fuldt bagudkompatibel med aktuelle Omron-løsninger som eksempelvis CP1-serien.

De vigtigste funktioner i CP2E er forbedrede tilslutningsmuligheder for Ethernet og serielle enheder, to Ethernet-porte med Ethernet-koblingsfunktion; værts- og HMI-tilslutning, op til 3 serielle porte ved montering af optionsmodul, hvilket giver åben forbindelse til serielle enheder.

Hertil kommer minimal indsats for at realisere komplekse maskiner, gennem Omron-funktionsblokke til positionering og styring, forenklet positionering; 4-akset positioneringsfunktion med lineær interpolation, præcis placering med én instruktion og PID-styring med autotunings-funktionsblok til stabil temperaturstyring

Det fremhæves videre, at det er en pålidelig løsning til alle miljøforhold, der byder på udvidet driftstemperatur øger pålideligheden i specialapplikationer, brug af batterifridrift, som reducerer udgifterne til vedligehold, LED-indikationer på indgangs-/udgangsterminal til hurtig fejlfinding sant automatisk registrering af og gendannelse efter en bit-beskadigelse øger maskinens effektivitet, så CPU'en ikke stopper

Ved at tilføje IoT-funktionalitet til en lang række produkter, accelererer Omron oprettelsen af en intelligent fabrik, som er nøglen til realiseringen af Omrons koncept "innovative-Automation" sammen med sine kunder, og som forfølger bemærkelsesværdige forbedringer i produktiviteten.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik