Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
I bestræbelserne på i endnu højere grad at understøtte industrikunderne inden for automation har IC Electric tilknyttet Jens Olesen til virksomheden.
  • I bestræbelserne på i endnu højere grad at understøtte industrikunderne inden for automation har IC Electric tilknyttet Jens Olesen til virksomheden.

14.08.2018, 11:16

Jens Olesen til IC Electric

En overordnet målsætning om at være industriens foretrukne samarbejdspartner på tekniske løsninger har hos IC Electric ført til ansættelse af Jens Olesen, programmør og projektleder inden for industriel automation.


54-årige Jens Olesen er netop tiltrådt som projektleder hos installatørvirksomheden, IC Electric A/S. Han er specialist i PLC/HMI-programmering af PacDrive-serien fra Schneider Electric og har 20 års erfaring med programmering, idriftsættelse og servicering af automationsanlæg fra blandt andet Schur og SR Pack.

"Jeg ser frem til at udnytte mine kompetencer og mange års erfaring til at videreudvikle forretningsområdet inden for industriautomation hos IC Electric", siger Jens Olesen, og han fortsætter:

"I første omgang stiller jeg skarpt på opgradering og servicering af eksisterende automationsanlæg samt dataopsamlings- og softwareprojekter – primært med programmering i SoMachine, SoMachine Motion og Simatic S7 fra Schneider Electric og Siemens. Desuden skal jeg være projektleder på større automationsprojekter og opbygning af nye automationsanlæg".

IC Electric har i forvejen et setup til industrikunder, og det er en del af virksomhedens strategiske mål at fortsætte væksten i den kundegruppe.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik