02.05.2025, 12:42
Bernstein A/S meddeler, at firmaets mangeårige direktør Jens Peter Bendixen har valgt at gå på pension. Han takker af efter mere end 60 år med interesse for den tekniske verden.
Efter at have været i direktørstolen i mere end 16 år hos Bernstein Danmark er det blevet tid at takke af for Jens Peter Bendixen har valgt at gå på pension.
Som blot 6-årig byggede Jens Peter Bendixen sin første lampe og på samme tid, blev det besluttet, at han skulle være elektriker, i forlængelse af at hans forældre skulle have installeret elkomfur på gården Jens Peter Bendixen bistod den lokale elinstallatør. Han startede derfor siden som elektrikerlærling i Viggo Ravns El Forretning, og allerede som andenårslærling blev han udnævnt til sjakbajs, og samme rolle havde han som 21-årig i Irak, hvor han ledte og fordelte opgaverne for 12 håndværkere fra Ægypten og Indien i forbindelse med opførelse af en petrokemisk fabrik i Basra.
Som 68-årig finder Jens Peter Bendixen tiden moden til at lukke sin arbejdsbog. Fremover bliver der mere tid til familien og fritidssejlads, men han vil fortsat være aktiv i den tekniske verden, deltage i forskellige projekter og dele ud af sine erfaringer:
“Da jeg kom i lære, var det også en læring i at opføre sig ordentligt på en arbejdsplads og fungere med andre mennesker samt sætte egne finurligheder til side ind imellem. Det var en helt anden tid dengang, og jeg ser tilbage på en god og lang karriere,” siger den afgående direktør.
Gennem årene er det blevet til en lang række forskellige job sommontageleder og servicechef i Danmark og mange andre lande, blandt andet Nigeria og Irak, inden han begyndte sin karriere som sælger og senere salgschef for kundedesignet elektronik, automation og PLC-systemer. Her havde han blandt andet P.D. Elevator som kunde – en kunde som også i dag er hos Bernstein. Grundlæggeren af virksomheden, Herluf Høst, der har overdraget virksomheden til sønnen, husker tydeligt den unge Jens Peter Bendixen:
“Han var en flink, rar og særdeles hjælpsom mand. Jeg oplevede ham som meget pligtopfyldende. Jeg har for nyligt haft besøg af Jens Peter, og vi har faktisk ikke set hinanden siden 1980’erne. Det var sjovt at hilse på ham igen, og han er stadigvæk fuldstændig, som jeg husker ham fra dengang,” siger Herluf Høst.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: