Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Beckhoff Automations MX-System åbner for et modulært og kabelfrit system, baseret på Plug-&-Play.
  • Beckhoff Automations MX-System åbner for et modulært og kabelfrit system, baseret på Plug-&-Play.

16.09.2024, 13:28

Kabelfri styretavle fra Beckhoff

Beckhoff Automation tilbyder med Modular eXtension, eller bare MX-System, producentens seneste generation af tids- og pladsbesparende styretavler. Systemet er en Plug-&-Play-løsning, der eliminerer behovet for utallige komponenter og ledninger, fremhæver producenten.


MX-System dækker over en modulære opbygget kabelfri styretavle, som gør det muligt for ingeniører at sammensætte præcis den løsning, de har brug for, uden behov for at designe komplekse kabinetter fra bunden. Hvert modul, som kan være alt fra strømforsyninger til I/O-enheder, kan nemt tilføjes, fjernes eller udskiftes uden omfattende ombygning, fremhæver Sales & Application Engineer Bo Enevoldsen, Beckhoff Automation ApS:

”Hele konceptet bag MX-System er, at man skal væk fra at bygge store, komplekse kabinetter med en masse komponenter, der skal kommunikere sammen gennem en masse forskellige ledninger. Al intern kommunikation kører i EtherCAT, og derfor er alle interne styringsledninger væk. Løsningen er plug-and-play og sparer maskinbyggerne for op mod 70 procent tid på montering. En bundplade monteres direkte på maskinstativet, de ønskede moduler skrues i, man trækker en ledning, og så er man klar,” siger Bo Enevoldsen.

Han fremhæver endvidere fordele såsom et lavt footprint, da designet sparer plads og reducerer både vægt og installationsomkostninger, øget modularitet, da systemet let kan udvides eller justeres i takt med behovene uden omfattende ombygning, tidsbesparende installation, idet MX-Systemets Plug-&-Play-design reducerer installationstiden markant, fordi modulerne er nemme at montere, og kabelføring er integrere, og hertil også øget pålidelighed, da der skal anvendes færre komponenter, hvorved man også reducerer risikoen for fejl.

”Maskinbyggere af store seriemaskiner vil uden tvivl drive MX-System i gang. Det faktum, at det bliver så meget nemmere og væsentligt mere tidsbesparende at montere styringselementer til maskiner, vil lette arbejdet og give besparelser i det samlede hele,” siger Bo Enevoldsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik