Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Kassow Robots´ letvægts 7-aksede industrirobotter, der arbejder med en hastighed på 225 grader i sekundet, lanceres i to modeller: KR 810 med en rækkevidde på 850 millimeter og løftekapacitet på 10 kilogram og KR 1205 med en rækkevidde på 1.200 millimeter og løftekapacitet 5 kilogram.
  • Kassow Robots´ letvægts 7-aksede industrirobotter, der arbejder med en hastighed på 225 grader i sekundet, lanceres i to modeller: KR 810 med en rækkevidde på 850 millimeter og løftekapacitet på 10 kilogram og KR 1205 med en rækkevidde på 1.200 millimeter og løftekapacitet 5 kilogram.

06.06.2018, 14:51

Kassow lancerer generation af cobots

Robotiværksætter Kristian Kassow afslører nu en serie syv-aksede robotarme, der er udviklet i Danmark, og særligt ventes at vinde indpas inden for kollaborative robotløsninger.


På Automatica 2018, der holdes 18. til 22. juni i München introducerer Kassow Robots ApS deres cobot for omverdenen.

"Min passion for robotter og min iværksættertrang har jeg stadig," siger Kristian Kassow, der før har været grundlægger i en stor dansk robotsucces.

Siden 2014, hvor han stiftede Kassow Robots sammen med to erfarne partnere, har han udviklet en generation af cobots ud fra mottoet ”strong, fast, simple”.

"Nu er vi klar til at præsentere vores unikke, effektive letvægts 7-aksede industrirobotter, der arbejder med en hastighed på 225 grader i sekundet," siger Kristian Kassow.

Kassow Robots består af et team af eksperter inden for robotudvikling, produktion og salg. Deres mission er at lave en række cobots, der skal hjælpe især SMV'er med at blive konkurrencedygtige i deres produktioner.

I første omgang bliver to cobots bragt til markedet. Det er KR 810 med en rækkevidde på 850 millimeter og løftekapacitet på 10 kilogram og KR 1205 med en rækkevidde på 1.200 millimeter og løftekapacitet 5 kilogram.

"På trods af robotarmenes lange rækkevidde er de ekstremt stærke og arbejder med høje hastigheder. Deres kompakte design gør dem velegnede til produktioner, hvor der ikke er så meget plads," understreger Kristian Kassow.

Brugervenligheden i Kassow Robots sikrer, at SMV'er uden robotspecialister, med forholdsvis små investeringer, kan blive i stand til at udføre opgaver, der kræver automation og fleksibel programmering.

Den næste model i serien, kaldet KR 1805, er allerede udviklet, og den får en imponerende rækkevidde på 1.800 millimeter med en løftekapacitet på 5 kilogram. KR 1805 kan man også se på Automatica 2018.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik