Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Kasper Mondrup bliver pr. 1. februar direktør for energi- og forsyningsområdet i KMD.
  • Kasper Mondrup bliver pr. 1. februar direktør for energi- og forsyningsområdet i KMD.

12.01.2022, 09:48

KMD henter topleder fra energi- og forsyningssektoren

Kaspar Mondrup, der kommer fra en stilling som CEO for Grønlands Energiforsyning Nukissiorfiit, bliver pr. 1. februar direktør for energi- og forsyningsområdet i KMD A/S. 


For at understøtte KMD's ambitioner og udvikling i markedet henter IT-koncernen Kaspar Mondrup, 50 år, ind. Han kommer fra en stilling som CEO hos Grønlands Energiforsyning Nukissiorfiit, og bliver pr. 1. februar direktør for energi- og forsyningsområdet i KMD. Som led i stillingen bliver han en del af KMD's Senior Management.

"KMD har betydelige ambitioner inden for energi- og forsyning. Vi er allerede en markant aktør i markedet, men vi vil gerne hjælpe vores eksisterende kunder endnu mere og tiltrække endnu flere nye kunder. Vi mener, at vi har forudsætningerne for det. Kaspar Mondrup er en solid industriaktør, som vi tror på kan løfte vores kunder og KMD op på det næste niveau og indfri potentialet yderligere," siger direktør Merete Søby, KMD-koncernen, og ansvarlig for erhvervsmarkedet.

Kaspar Mondrup har tidligere været topchef for en af de førende danske softwarevirksomheder inden for energi- og forsyningssektoren, Sonlinc A/S. Han ser frem til at vende tilbage til softwareindustrien og til en tidligere konkurrent. Herudover vender han tilbage til Danmark efter et længere ophold i Grønland.

"Jeg ser mange muligheder i at komme til KMD, og der er ingen tvivl om, at digitaliseringen af forsyningssektoren er mere spændende end nogensinde. KMD har gennem en længere periode opnået en stærk position med betydelige investeringer i produktporteføljen, hvilket vidner om en stærk tro på markedet og dets potentiale," fortæller Kaspar Mondrup, og fortsætter:

"KMD har taget agendaen om den grønne omstilling til sig og har også forudsætningerne for at gøre en forskel og udfylde rammerne sammen med kunderne. Det stærke strategiske engagement underbygges af KMD's industriejerskab. Med NEC i ryggen har KMD forudsætningerne for ikke kun at kunne vokse i det hjemlige marked, men også internationalt".

Kaspar Mondrup afløser Vice President Carl-Erik Vesterager, der efter knap 17 år forlader KMD til fordel for en stilling hos Accenture. 

Energi- og forsyningsområdet i KMD tilbyder end-to-end cloudbaserede softwareløsninger til danske og udenlandske energi- og forsyningsvirksomheder. Blandt løsningerne er KMD Elements, som er en kundeservice- og afregningsløsning, og KMD Flex, der er en SaaS-løsning udviklet til at bidrage til den grønne omstilling. Platformen dækker hele værdikæden for fleksibilitet fra netoptimering til aggregering og handel med fleksibilitet fra elforbrugende enheder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik