Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Formand for KNX National Group Denmark David Toftlund, ser store muligheder for at optimere energiforbruget og sikre en grønne bygningsdrift med KNX.
  • Formand for KNX National Group Denmark David Toftlund, ser store muligheder for at optimere energiforbruget og sikre en grønne bygningsdrift med KNX.

31.03.2020, 10:28

KNX-teknologi sikrer grøn bygningsdrift

Som verdens eneste åbne standard, skal KNX-teknologien være med til at optimere energiforbruget og sikre en grønnere bygningsdrift, fastslår brancheforeningen KNX National Group Denmark.


David Toftlund, der er formand for brancheforeningen KNX National Group Denmark, der organiserer de førende producenter og leverandører af KNX-produkter samt el-installatører og tekniske skoler, fremhæver potentialet i KNX, der er den eneste åbne standard inden for automation i bygninger.

Derfor ser han også KNX som rette vej at vælge til at reducere CO2-udledningen og nedbringe energiforbruget i boliger og den øvrige bygningsmasse, fremhæver han.

Alene i Danmark udgør bygninger og boliger godt 40 procent af det samlede energiforbrug. Derfor er det oplagt, at sektoren skal bidrage endnu mere til den grønne omstilling, inden den allerede gør. Der er store gevinster at hente, understregede David Toftlund på brancheforeningens generalforsamling, der på grund af Covid-19-tiltagene blev afviklet over en konferencetelefon.

”Der er ingen tvivl om, at en mere intelligent bygningsdrift understøttet af KNX kan være medvirkende til, at Danmark både reducerer sit energiforbrug og kommer nærmere målet for den nationale CO2-reduktion,” sagde formanden, og tilføjede:

”De stadig stigende krav til nye bygningers energirammer kræver intelligente løsninger som KNX, der gør det muligt at overvåge og styre energiforbruget i bygningers installationer. KNX sikrer på den måde den mest optimale energiudnyttelse. Med KNX bruges kun energi, når det er nødvendigt, og dermed kan KNX yde et vigtigt bidrag til de overordnede energi- og klimamål”.

KNX vil også kunne integreres med et nationalt energisystem baseret udelukkende på vedvarende energi, som skal være med til at sikre den grønne omstilling i Danmark, påpeger han videre.

Set fra KNX-brancheforeningens synspunkt er en af udfordringerne den klassiske problemstilling med adskilte anlægs- og driftsbudgetter: I hvor høj grad tænker man optimal bygningsdrift ind fra starten af et nyt byggeri? 

”Det er jo her de allerstørste gevinster kan hentes – når man har driften med i sit valg af løsninger lige fra begyndelsen.Her ligger en tilbagevendende opgave for alle KNX-leverandører: At fortælle kunderne – rådgiverne og bygherrerne - om fordelene ved intelligent bygningsdrift, som kan understøtte deres bidrag til en bæredygtig fremtid,” sagde David Toftlund.

Han understregede, at alle kunder i dag vil være nødt til at tage hensyn til den nu endnu mere presserende grønne dagsorden. Det er meget svært - hvis ikke umuligt - at sige, at bygningers energiforbrug ikke betyder noget. Nu er der både økonomiske og klimamæssige argumenter for at bringe forbruget ned.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik