Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  

13.01.2020, 07:13

Koblet til Mindsphere med Sinamics

Med Sinamics Connect 300 kan man tilslutte op til otte frekvensomformere, hvor det på nuværende tidspunkt er muligt at udlæse (fra hver frekvensomformer) 20 prædefinerede parametre.

Af: Sinamics Connect 300 i kombination med Analyze My Drives kan give adgang til data fra maskinkomponenterne til overordnede IT-systemer, fremhæver Siemens´ Technology Specialist Anders Ulrik Gad


Når Siemens taler Industrial IoT og Cloud-baserede løsninger er et ofte stillet spørgsmål, hvordan man får data fra producentens udstyr i maskinerne frem til MindSphere, og hvordan man kan analysere disse? 

Siemens´  Technology Specialist Anders Ulrik Gad glæder sig over, at man i dag kan svare spørgsmålet med en kombination af Connect 300 og Analyze My Drives.

Sinamics Connect 300 er en simpel Plug-&Play-løsning for Sinamics-frekvensomformere. Det er en IoT-gateway, som kræver seriel kommunikation (USS-protokol) til frekvensomformeren via RS232-kabel samt netværksforbindelse. Der er ingen modifikationer og firmware-opgraderinger ved anvendelse af denne IoT-gateway.

Løsningenkan tilslutte op til otte frekvensomformere, hvor det på nuværende tidspunkt er muligt at udlæse (fra hver frekvensomformer) 20 prædefinerede parametre, som for eksempel ’Aktuel strøm’, ’Spænding’, ’Moment’, ’Temperatur’, ’Fejlhistorik’ med mere. Sampling Time er ned til ét sekunder, og kan bestemmes for hver parameter.

Ved idriftsættelse tilsluttes de ønskede frekvensomformere til modulet, som selv identificerer de tilsluttede frekvensomformere. De udlæste frekvensomformere kan nu tilgås i Sinamics Connect 300’s webserver, hvor opsætningsguiden findes.

Sinamics Connect 300 kan forbindes til frekvensomformerne Sinamics G120 serie, Sinamics V20 samt Micromaster 440. 

Analyze My Drives er en applikation i MindSphere. Den giver mulighed for at overvåge alle de frekvensomformere, som er på nettet. Der kan udvælges specifikke grafer for hver parameter, der som funktion af tiden, vil blive vist i et grafisk view.

Ydermere kan et scatter-diagram med eksempelvis strømmen som funktionen af omdrejningerne defineres med referencepunkter for motorens normale drift. Hvis reference-punkterne set i forhold til omdrejningerne overskrides, kan der genereres en mail, som sendes til de ansvarlige for maskinen med information om, at der er et unormalt strømforbrug på den angivne motor, oplyser Anders Ulrik Gad.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik