21.07.2020, 07:28
Nidec Leroy-Somer præsenterer Dyneo+, som er en serie af permanent magnet-assisterede synkron reluktans-motorer. Kombinationen af denne teknologi, og standard induktionsmotorer, gør at Dyneo+-motorerne imødekommer de seneste krav i industrielle applikationer og samtidig tilbyder flere muligheder ved hjælp af digitalisering.
Nidec Leroy-Somer har udviklet Dyneo+, der er en serie permanent magnetassisterede synkron reluktansmotorer, der udnytter fordelene ved både induktions- og permanent magnet-synkronmotorer.
Med et energieffektivitetsniveau højere end IE5, defineret ved IEC 60034-30-2 og NEMA Super Premium/Ultra-Premium, gøe Dyneo+ det muligt at opnå betydelige energibesparelser ved variabel hastighed og -belastning. Samtidig opnås med Dyneo+ markedets laveste levetidsomkostninger, fremhæver producenten.
Dyneo+ er udviklet sammen med Nidec Leroy-Somer frekvensomformerne Powerdrive F300 og Powerdrive MD Smart, og er således designet til variabel hastighed, med den bedste ydelse i både Open og Closed Loop.
Dyneo+ giver nøjagtig hastigheds- og momentregulering, og garanterer konstant drejningsmoment over stort hastighedsområde uden derating eller fremmedventilering. Det er også let at lave løsninger til applikationer, der kræver konstant drejningsmoment ved høje hastigheder. Gode startforhold i sensorløs tilstand minimerer behovet for encoder, påpeger producenten.
Dyneo+-serien leveres fra 11 til 430 kiloWatt ved hastigheder op til 6.000 omdrejninger/minuttet og består af to varianter, der anbefales til så at sige alle former for applikationer. Inter Changeable-versionen er 100 procent udskiftelig med en standard IEC-motor, så den kan integreres i maskiner, applikationer eller systemer uden nogen ændring af det eksisterende design. Ud over IP55-versionen i aluminium (LSHRM-serie) og IP23-stålversionen (PLSHRM-serien) lanceres Dyneo+ i en støbejernsserie (FLSHRM) til aggressive miljøer eller anvendelser udsat for store mekaniske belastninger.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: