Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hos Beckhoff Automation kan man på Automatik 2018-messen høre mere om den kompakte industri-PC såvel som det øvrige program.
  • Hos Beckhoff Automation kan man på Automatik 2018-messen høre mere om den kompakte industri-PC såvel som det øvrige program.

09.08.2018, 07:15

Kompakt datakraft

Beckhoff Automations seneste serie af kompakte industri-PC’er, der blev startet med C6015, er blevet tilføjet C6030, der er den hidtil kraftigste med maksimal processorydelse. Den kan anvendes universelt i komplekse applikationer med maksimale effektkrav, kan monteres fleksibelt og kræver meget lidt plads, fremhæver producenten.


Beckhoff Automation lancerer C6030-industri-PC i forbindelse med næste måneds Automatik 2018-messe i Brøndby, 11. til 13. september. Producenten fremhæver løsningen til stort set alle automations- og visualiseringsopgaver – uanset om det er højkomplekse akselstyringer, ressourcekrævende HMI-applikationer, håndtering af store datamængder eller ekstremt korte cyklustider.

C6030 er mere kompakt end den sammenlignelige C6930 og byder allerede i sit grundudstyr på flere grænseflader end denne. Den kun 132 gange 132 gange 67 millimeter store Multicore-PC er udstyret med Intel-Core-i-processorer fra 6. og 7. generation samt 3,6 GigaHertz pr. kerne for at sikre maksimal ydelse. Således byder denne lille formfaktor på en enorm datakraft og omfattende udstyr. Afhængigt af udstyret opnås en besparelse på op til 34 procent i forhold til sammenlignelige IPC´er fra C69xx-serien, påpeger Beckhoff.

Både det seneste kompakte bundkort og det zinktrykstøbte aluminiumkabinet er særligt udviklet ud fra alle Beckhoff-typiske aspekter såsom industriegnethed, Made in Germany, pålidelighed, samt og look-and-feel. På grund af den yderst holdbare hastighedskontrollerede og -styrede ventilator med dobbelt kuglelejring egner C6030 sig til et temperaturområde på op til 55 grader Celsius afhængigt af CPU´en.

Som medlem af Ultra-Kompakt-serien er industri-PC´en ligeledes fleksibel med hensyn til montering. Afhængigt af behovene kan den monteres lodret eller vandret på bagvæggen næsten uafhængigt af PC’ens position med mulighed for mange forskellige monteringsscenarier, også der hvor pladsen er meget trang.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik