Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Med Beckhoffs No Cable Technology kan XTS-movere blive mobile håndterings- eller behandlingsstationer.
  • Med Beckhoffs No Cable Technology kan XTS-movere blive mobile håndterings- eller behandlingsstationer.

22.12.2021, 07:18

Kontaktløs strøm- og dataoverførsel til moverne

Beckhoff Automations No Cable Technology, NCT, til det intelligente XTS-transportsystem, muliggør kontaktløs strømforsyning og synkron datakommunikation i realtid, hvilket gør det muligt at udvide individuelle XTS-movere til mobile håndterings- og behandlingsstationer, fremhæver producenten.


Det modulære XTS-system er blevet udvidet med NCT med et specielt motormodul samt elektronik, der kan monteres på en mover, meddeler Beckhoff. Den nødvendige hardware til transmissionsteknologien er fuldt integreret i motormodulet, så de eksisterende funktionaliteter og kompakte opsætninger bevares. Ingen yderligere tilslutninger eller forsyningsledninger er nødvendige. Styringen af hardwaren på moveren er fuldt implementeret i TwinCAT. Alle kendte TwinCAT-funktioner er tilgængelige for enkel projektimplementering.

For første gang gør NCT det således muligt at behandle og kontrollere kvaliteten af produkter på moveren, mens processen kører. Tilstrækkelig kraft og hurtig kommunikation med TwinCAT styresystemet muliggør nem tilslutning af sensorer og aktuatorer, fremhæver Beckhoff.

Datakommunikationen er realtidsegnet og kan synkronisere system hændelser med mikrosekunders nøjagtighed i forbindelse med EtherCAT. Det åbner op for flere løsningsmuligheder for brugeren, især inden for produkthåndtering, bearbejdning og måling parallelt med produkttransport, samt tilpasning af produktionsmaskiner til hurtigt skiftende produktionspartier, understreger Beckhoff, og opsummerer:

Forskellige bevægelsessekvenser kan implementeres på selve moveren,for eksempel for at justere et produkt.

Moveren bliver et mobilt håndteringssystem med elektromotoriske gribere, løftemagneter eller vakuumsugekopper, der kan opsamle, overføre og afsætte produkter.

Opvarmning eller afkøling af produkter under transport er også muligt ligeledes at udføre inline måling.

Den integrerede datakommunikation muliggør for eksempel unik mover-, værktøjs- og produktidentifikation samt tilstands- ogprocesovervågning på de individuelle movere.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik