Kübler, et af Hans Følsgaard A/S’ meget populære automatikagenturer, leverer med Limes Li50-encoderen en smal, ekstern kontaktløs aftastning til seriøst store akseldiametre. Aftastningen kan i øvrigt ske med stor afstand både indvendigt og udvendigt på akslen.
Det er langt fra altid, at motorer og gear følger de forventede standarddimensioner, men i en tid og verden, hvor alt skal måles, vejes og dokumenteres – ikke mindst af hensyn til feedback i systemerne, er der brug for at kunne aflæse omdrejningshastigheder og – retninger. Det gælder også i de tilfælde, hvor mekanikken går langt ud over rammerne for standardmålene for elektronisk aftastning af de mekaniske parametre.
Det har fået Kübler til at fremstille en ny serie af kontaktløse encodere, der egner til applikationer, hvor akseldiametrene kan være endog meget store. Limes Li50-familien er i praksis én elektronisk aftastningsen-hed, der kan fungere sammen med magnetiske ringe, der kan placeres på de store aksler til enten udvendig eller indvendig aftastning.
Man kan i princippet få magnetringe til nærmest ubegrænsede formater, og da såvel ringe som aftastningsenhed kun har en indbygningsbredde på 10 millimeter, er det en løsning, som fungerer glimrende selv i applikationer, hvor pladsen er meget trang – trods de eventuelle store akseldiametre.
Aftastningen gøres lettere med en relativt stor tolerance over for aftastningsafstand mellem magnetring og encoder, ligesom kombinationen af en stor tilladelig afstand kombineret med encoderens lille formfaktor muliggør aftastning indvendigt i hule aksler. Aflange huller til montage af encoderen letter desuden en optimal aftastningsposition. Begrænsningen ligger i læsehastigheden, som ikke bør overstige 16 meter/sekundet.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: