Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Der har været topchefskifte hos Migatronic, der har hovedsæde i nordjyske Fjerritslev.
  • Der har været topchefskifte hos Migatronic, der har hovedsæde i nordjyske Fjerritslev.

12.11.2020, 12:11

Kristian Morberg Madsen til tops hos Migatronic

Svejsemaskinefabrikken Migatronic meddeler, at der er skiftet ud på direktørposten. Efter 18 år i virksomheden har Niels Jørn Jakobsen valgt at trække sig, og han er blevet afløst af Kristian Morberg Madsen, som tiltræder umiddelbart.


Kristian Morberg Madsen er tiltrådt ved Migatronic, der er en virksomhed, som han vurderer har et potentiale, som han kan være med til at forløse:

"Samtidig har der gennem alle årene været et stærkt DNA, som betyder, at virksomheden leverer høj kvalitet, og man behandler hinanden ordentligt, og det passer mig rigtigt godt," siger Kristian Morberg Madsen.

Han er hentet til jobbet som CEO fra en position som COO i Frontmatec A/S, der fremstiller automatiseringsløsninger til fødevareindustrien, og inden da var han regional produktionsdirektør i Marel, som er en globalt førende virksomhed inden for kylling, kød og fiskeforarbejdning. Tidligere har han arbejdet for Air Liquide i både Kina og Slovakiet.

Kristian Morberg Madsen har siden april været en del af bestyrelsen i datterselskabet Migatronic Automation A/S. Derfor har han allerede inden han sætter sig i direktørstolen et godt kendskab til virksomheden:

"Der er et stort potentiale for at udvikle endnu mere på teknologien og automatisering, og så skal vi fortsætte transformationen mod at have langt større fokus på software," siger Kristian Morberg Madsen.

Han afløser Niels Jørn Jakobsen på posten, der har været ansat hos Migatronic siden 2002, hvor han begyndte som økonomichef. I 2010 blev han en del af direktionen, og siden 2017 har han været administrerende direktør.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik