Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
6000TOCi hedder den seneste total organisk kulstof-sensor fra METTLER TOLEDO.
  • 6000TOCi hedder den seneste total organisk kulstof-sensor fra METTLER TOLEDO.

05.12.2018, 08:43

Kulstof-sensor til hurtige målinger

METTLER TOLEDO Thornton har lanceret en total organisk kulstof-sensor, der giver kontinuerlige realtidsmålinger i rent og ultrarent vand. Avanceret UV-oxideringsteknologi sikrer hurtig responstid.


TOC-overvågning (overvågning af total organisk kulstof) er central for måling og kontrol af organisk forurening i rent og ultrarent vand i brancher som f.eks. lægemiddelindustrien, mikro- elektronik og energiproduktion.

Det er nødvendigt med konstante resultater for at sikre, at afvigelser i TOC-niveauer ikke bliver overset. 6000TOCi-sensoren bruger ledningsevne målinger før og efter oxidering af organisk materiale ved hjælp af ultraviolet lys til at levere kontinuerlig realtidsbestemmelse af TOC.

Med METTLER TOLEDOs UV-oxideringsteknologi opnås på under et minut en måling af vandprøven i sensoren. Sammen med M800-multiparametertransmitteren leverer systemet en præcis TOC-måleløsning, som overholder alle globale lægemiddelkrav.

Fleksibiliteten i modellen 6000TOCi muliggør installation overalt i et vandsystem, med mulighed for at vise resultater ved målepunktet eller på et sted, der passer operatørerne bedre.

Intelligent Sensor Management (ISM), avanceret diagnostik, som er indeholdt i 6000TOCi, leverer vedvarende sensorstatus og forebyggende vedligeholdelsesmeddelelser, som giver operatørerne mulighed for at forudse og planlægge rutinevedligeholdelse.

"6000TOCi total organisk kulstof-sensor har en særdeles hurtig responstid – under ét minut! Sammenlignet med batch-målesystemer, som bruger seks minutter eller længere på at give et øjebliksbillede af vandkvaliteten, tilbyder 6000TOCis kontinuerlige måling et fuldstændigt billede af et vandsystems ydelse,” fortæller Heidi Teng, Product Manager hos METTLER TOLEDO Thornton.

“En afvigelse kan finde sted på få sekunder. Forestil dig, hvad man kan overse, hvis man kun overvåger med intervaller på seks minutter. Det er derfor, ingen afvigelser overses med kontinuerlig måling.”


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik