Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
I år kan bioanalytikere, laboranter, diagnostikere og udstyrsleverandører endelig mødes og udveksle erfaringer og få idéer til smartere måder at løse deres arbejdsopgaver på. Det sker, når DiaLabXpo gennemføres 22. og 23. september på Docken i København.
  • I år kan bioanalytikere, laboranter, diagnostikere og udstyrsleverandører endelig mødes og udveksle erfaringer og få idéer til smartere måder at løse deres arbejdsopgaver på. Det sker, når DiaLabXpo gennemføres 22. og 23. september på Docken i København.

09.06.2021, 13:38

Kun få stande tilbage på DiaLabXpo

DiaLabXpo 2021, der gennemføres 22. og 23. september på Docken i København, er udviklet i et samarbejde mellem brancheforeningen DiaLab og MCH-Messecenter Herning, og rummer både konferencer og en udstilling af de seneste produkter og teknologier til laboratorier og sundhedssektoren, og der er kun få ledige stande tilbage, meddeler arrangørerne.


Der var stor ærgrelse, da DiaLabXpo i 2020 måtte aflyses. I år gennemføres eventen til gengæld, og det imødekommer et stort ophobet behov for igen at mødes fysisk og opdage de seneste laboratorieteknologier og -produkter med alle sanser. Den lange periode med nedlukninger og restriktioner har tydeliggjort værdien og betydningen af at mødes ansigt til ansigt.

Eventen DiaLabXpo blev første gang afholdt i 2019 som et målrettet tiltag for diagnostik- og laboratoriebranchen. En af de besøgende var Sabine Kähler, der på det tidspunkt var ansat som laborant hos Novo Nordisk:

"Jeg besøgte DiaLabXpo for at afsøge markedet for nye automatiseringsløsninger, og jeg fik en god dialog med udstillerne om ergonomi og effektivitet; Når  jeg kan sætte mit udstyr til at udføre mit ensidige, gentagne arbejde, så kan jeg i stedet bruge tiden på kvalificering af udstyr og udarbejdelse af forskellige rapporter, dokumentation, små udviklingsprojekter og andre komplekse opgaver," fortæller Sabine Kähler, der i dag arbejder som salgs- og produktspecialist hos Dandiag og glæder sig til i år at have udstillerkasketten på og bidrage til at bruge sine erfaringer til at få en god dialog med laboranter, bioanalytikere og diagnostikere på messestanden.

Her i 2021 er eventen komprimeret til to dage, hvor temaerne er Digitalisering, Bæredygtighed, Covid-19 og Indkøbernes Dag, og der er fri entré og konferencedeltagelse.

DiaLabXpo 2021 skal således både være inspiration, lanceringer, netværk, faglige foredrag og meget mere inden for Life Science, siger formand for udstillingsudvalget i DiaLab Morten Dyrner:

" Vi har skabt et fælles eventfyrtårn i branchen som virksomheder, faglige selskaber, organisationer og forskningsinstitutioner kan samles om," fastslår Moren Dyrner, der til daglig er administrerende direktør i Holm & Halby.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik