Automatik & Proces Logo

 
Dinero-direktør Martin Thorborg: "Vi har brug for innovative mennesker, der tør udfordre det etablerede marked".
  • Dinero-direktør Martin Thorborg: "Vi har brug for innovative mennesker, der tør udfordre det etablerede marked".

29.05.2020, 07:02

Laveste antal nye virksomheder i ni år

Få virksomheder ender med at blive store og stærke, lave høj omsætning og skabe arbejdspladser. Når antallet af nye virksomheder falder, er det mindre sandsynligt, at den næste succeshistorie bliver skrevet lige nu.


I perioden fra den 11. marts til den 14. maj i år er blevet stiftet hele 22 procent færre enkeltmandsvirksomheder og personligt ejet mindre virksomheder (PMV) end i samme periode sidste år. Antallet af nyetableringer er dermed det laveste i denne periode i ni år.

” Det er en voldsom og problematisk udvikling, men den er desværre ikke overraskende. Naturligvis trækker mange potentielle iværksættere følehornene til sig i en tid, hvor alt i samfundet er vendt på hovedet, økonomien er gået i stå og ingen kender morgendagen,” siger direktør Martin Thorborg fra Dinero - der er en analysevirksomhed i Visma-koncernen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

”Den helt store udfordring er, at vi som land har brug for nye virksomheder. Vi har brug for innovative mennesker, der tør udfordre det etablerede marked, og som tør give sig i kast med at opfinde den dybe tallerken på ny. Når færre kaster sig ud i iværksætteri, bliver vi en fattigere nation,” fortsætter Martin Thorborg.

Med et faldende antal nye virksomheder, mindskes sandsynligheden også for, at den næste vækstkomet etableres lige nu.

”Der er ganske få virksomheder, som ender med at blive store og stærke, lave høj omsætning og skabe arbejdspladser. Så når antallet af nye virksomheder falder, jamen så bliver det også mindre sandsynligt, at den næste store succeshistorie bliver skrevet lige nu,” siger Martin Thorborg.

”Man må så bare krydse fingre for, at de mennesker, der har en genial forretningsidé, ikke holder hænderne i lommerne, men kaster sig ud i et iværksættereventyr og glemmer alt, der hedder corona-nedtur,” fortsætter han.

Bornholmerne har oplevet det største fald i antallet af nyetablerede virksomheder. I perioden med Covid-19-krise er antallet af nyetablerede virksomheder faldet med 33 procent sammenlignet med samme periode sidst år. I Sydjylland er antallet faldet med 32 procent.

Det mindste fald har nordjyderne oplevet. Her er antallet af nyetablerede virksomheder faldet med 15 procent. Nordjyderne efterfølges af københavnerne og østsjællænderne. Her er faldene henholdsvis 17 procent og 20 procent.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
 
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: