Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Sundhedsindustriens Dag, 12. september, byder blandt andet på DI´s øverste chef, netop tiltrådte Lars Sandahl Sørensen, som kommer med sine ambitioner for den danske Life Science-branche. (Foto: Thomas Arnbo)
  • Sundhedsindustriens Dag, 12. september, byder blandt andet på DI´s øverste chef, netop tiltrådte Lars Sandahl Sørensen, som kommer med sine ambitioner for den danske Life Science-branche. (Foto: Thomas Arnbo)

10.09.2019, 09:16

Life Science driver eksporten

I forbindelse med Sundhedsindustriens Dag på torsdag, den 12. september, har DI analyseret Life Science området. For hver gang Danmark eksporterer for 100 kroner, står sundhedsindustrien nemlig for 17 af dem. Det vil sige, at mere end hver sjette eksportkrone stammer fra salget af sundhedsindustriens produkter.


I en tid hvor international uro præger overskrifterne, lyder der godt nyt fra Life Science-området, fordi netop danske Life Science-produkter har vist sig mindre følsomme over for op- og nedture i økonomien. Det betyder, at landets Life Science-virksomheder bidrager betragteligt til vores fælles velfærd gennem skatter og jobs med mere, og at branchen holder hånden under økonomien i svære tider.

Men, hvilket ansvar følger der med? Og hvordan sikres det, at Danmark også fremadrettet – i takt med at sundhedsområdet bliver mere digitalt – forbliver en førende Life Science-nation? Det stilles der skarpt på til Sundhedsindustriens Dag, hvor DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen åbner ballet med sine ambitioner for branchen.

På dagen deltager en række repræsentanter fra branchens mange innovative virksomheder. De kommer blandt andet for at diskutere de mange muligheder og udfordringer, teknologi skaber for sundhedsindustrien: Healthtech, sundhedsdata og kunstig intelligens med mere. Fra politisk side deltager blandt andet sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik