Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
På dagen var (f.v.) Torben Levisen og Martin Vejling Andersen fra Linak mødt frem for at modtage prisen, der blev overrakt af Brian Mikkelsen.
  • På dagen var (f.v.) Torben Levisen og Martin Vejling Andersen fra Linak mødt frem for at modtage prisen, der blev overrakt af Brian Mikkelsen.

11.09.2018, 09:08

Linak løb med Dira Automatiseringprisen 2018

Tirsdag morgen blev aktuatorproducenten Linak tildelt Dira Automatiseringsprisen 2018 ved åbningen af Automatik-messen i Brøndby Hallen.


På åbningsdagen af Automatik 2018-messen tirsdag morgen i Brøndby Hallen, der varer til og med torsdag eftermiddag, havnede endnu en fjer i hatten for Linak, da virksomheden fik overrakt den 20. udgave af Dira Automatiseringsprisen.

Årets åbningstaler, direktør i Dansk Erhverv og tidligere erhvervsminister, Brian Mikkelsen, overrakte prisen og fremhævede virksomhedens fantastiske erhvervs- og produktionseventyr på Als, som mange danskere også uden for branchen kender til. Samtidigt kunne han også rose de to øvrige nominerede Inrotech og Inwatec for deres imponerende indsatser.

Nærmere bestemt har Linak igennem en årrække bevist evner til strategisk at tænke automation ind i alle former for produktion med det formål at bevare en økonomisk sund produktion i Danmark, påpegede han.

Baggrunden for fremgangen de senere år har ikke mindst været implementeringen af et større antal robotter, redesign af produkter til automatisk produktion, samt indførelsen en ny projektmodel for at reducere tiden fra ide til realisering af automationsprojekter.

Med automatiseringen af samlingen af Deskline-produkter er ikke færre end 38 robotter blevet implementeret på fire år, og investeringen er på et lavere trecifret millionbeløb.

Efter prisoverrækkelsen erklærede Brian Mikkelsen Automatik 2018 officielt for åben.

Ved messen vil der i år blandt andet være mulighed for at blive opdateret på en lang række konferencer, hvor emnerne spænder fra digitalisering over kunstig intelligens og Industrie 4.0 til robotter i produktionen og maskinsikkerhed.

Repræsentant for messeinitiativtagerne i Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, Niels Barfod Jakobsen, som til daglig er administrerende direktør i V. Løwener A/S, frehæver:

"Den konstante udvikling af teknologi kombineret med vidende ledere og medarbejdere er en stor del af Danmarks konkurrencestyrke. Derfor er netværk, ny viden og vidensdeling i fokus på automatik- og robotmessen, hvor konference-programmet har afsæt i praktiske cases og førende indlægsholdere fra ind- og udland, der taler om emner, som vi alle har brug for at blive klogere på,"

Der er åbent hver dag fra kl. 8.30 til 16.00.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik