Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Lise Bering, Norlys Digital, er nu forperson i Alexandra Instituttet.
  • Lise Bering, Norlys Digital, er nu forperson i Alexandra Instituttet.

20.03.2024, 14:28

Lise Bering er valgt til bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet

GTS-instituttet Alexandra Instituttet meddeler, at Lise Bering, der er kommerciel direktør i Norlys Digital, er valgt til bestyrelsesforperson, som afløser for Steen Lynenskjold fra Terma, der efter eget valg forlader posten efter 15 år. Samtidig indtræder Hanna Svae, der er Head of AI Centre of Enablement ved Vestas, som bestyrelsesmedlem.


"Jeg er stolt og ydmyg over valget, da Alexandra Instituttet for mig står som en stærk faglig organisation med dybe digitale kompetencer. Jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet, lyder det fra den netop valgte forperson Lise Bering, i forlængelse af Alexandra Instituttets generalforsamling. 

Lise Bering har mere end 20 års erfaring fra telekommunikation, teknologi og digitalisering, heraf mange år som direktør.  Hendes nuværende stilling er kommerciel direktør i Norlys Digital med ansvar for Privatforretningen. 

- Alexandra Instituttet er en velrenommeret organisation, der både har det faglige fundament og de kommercielle muligheder, der skal til for at drive samfundsudviklingen særligt inden for nye digitale områder. Det er et ekstremt spændende felt, og jeg glæder mig til at videreføre den strategi, der ligger i at balancere Alexandras forsknings- og kommercielle aktiviteter, siger Lise Bering. 

Alexandra er sat i verden for at skabe værdi gennem it-forskning i danske virksomheder. Derfor ser CEO Niels Husted Kjær også valget af Lise som en god mulighed for at styrke den kommercielle udvikling af Alexandra baseret på instituttets forskningsfaglige kompetencer:

"Lise Bering har en stærk kommerciel og ledelsesmæssig profil, der særligt kan bidrage til at løfte Alexandras kommercielle aktiviteter. Steen afleverer et sundt Alexandra til bestyrelsen. Vi står et godt sted og er klar til at rykke på nye initiativer i samarbejde med de to nye bestyrelsesmedlemmer," siger Niels Husted Kjær. 

Hanna Svae, Head of AI Centre of Enablement, Vestas er indtrådt som bestyrelsesmedlem.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik