Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Lyras' hidtidige CEO og grundlægger Rasmus Mortensen ser frem til at tage titlen CVO.
  • Lyras' hidtidige CEO og grundlægger Rasmus Mortensen ser frem til at tage titlen CVO.

18.12.2023, 09:28

Lyras-grundlægger Rasmus Mortensen bliver CVO

Lyras A/S har indledt jagten på en CEO, der skal erstatte grundlægger og nuværende CEO Rasmus Mortensen, som i stedet vil overgå til stillingen som Chief Vision Officer, CVO.


”Jeg glæder mig til at overgå til en ny rolle som CVO, hvor jeg fortsætter med at arbejde på at opnå Lyras' vision og mål,” siger Lyras-grundlægger og nuværende CEO Rasmus Mortensen, og fortsætter:

”Et af mine vigtigste principper de sidste syv år har været at omgive mig med folk, der er mere kompetente end mig på deres respektive fagområder. I dag består Lyras af 60 meget dygtige og dedikerede ansatte. Vi har et fælles mål om at realisere en signifikant reduktion i CO2-udledningerne fra den globale fødevare- og procesindustri. Så det er ikke bare en stilling som administrerende direktør, vi nu skal finde en kompetent fagperson til. Det er en helt unik mulighed for at lede et team med en ekstremt vigtig mission: Nemlig at være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid”.

En CVO ser han som en nøgleleder, der typisk er ansvarlig for at udvikle og implementere den overordnede vision og strategi for virksomheden. Således fokuserer en CVO på at identificere fremtidige muligheder, innovative ideer og strategiske retninger for at sikre virksomhedens succes på lang sigt:

”Jeg skal være en garant for, at vores vision bliver realiseret. På nuværende tidspunkt har Lyras fået bygget solidt et fundament. in passion er at sikre vores grønne ambitioner og at holde tempoet højt i udbredelse af vores teknologi. Derfor er der brug for yderligere kræfter til at styrke den daglige drift og sikre, at vi til fulde udnytter alt det, vi allerede har bygget. Jeg glæder mig til fremover at kunne bruge alle mine kræfter på at skabe fundament og forudsætninger for, at Lyras performer optimalt og gør en vigtig forskel for vores verden,” tilføjer Rasmus Mortensen.

Ud over at spare vand og energi og dermed reducere miljøpåvirkning giver raslysering højere produktudbytte og opretholder fuld mikrobiel kontrol med lavere driftsomkostninger. Teknologien sikrer høj produktkvalitet i uigennemsigtige væsker som fx mejeriprodukter, læskedrikke, cider og mange industrielt fermenterede produkter. Råvarens værdifulde proteiner bevares i oprindelig form, fordi opvarmning undgås. Når teknologien anvendes til erstatning af dybdefiltrering, sikres højere udbytte og øget automatiseringsgrad i produktionsprocessen. 

Lyras’ anlæg er indtil videre installeret på virksomheder i bl.a. Europa, Australien og USA. Målet er at implementere raslysering i fødevareindustrien over hele verden og dermed både bidrage til at reducere verdens samlede CO2-udledning og til at øge fødevaresikkerheden markant globalt.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik