Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Deltagerne kan på dagen opleve konkrete eksempler på anvendelse af kollaborative robotter i praksis. Blandt andet præsenterer Engskov Maskinfabrik et MADE Demonstrationsprojekt, hvor virtual reality af robotløsninger er anvendt, Danfoss demonstrerer 3D-printede vibrationsføder udviklet i MADE-forskningsregi og så vil der blive informeret om sikkerhedstiltag for kollaborative robotter gennem EU-projektet COVR, fremhæver arrangørene.
  • Deltagerne kan på dagen opleve konkrete eksempler på anvendelse af kollaborative robotter i praksis. Blandt andet præsenterer Engskov Maskinfabrik et MADE Demonstrationsprojekt, hvor virtual reality af robotløsninger er anvendt, Danfoss demonstrerer 3D-printede vibrationsføder udviklet i MADE-forskningsregi og så vil der blive informeret om sikkerhedstiltag for kollaborative robotter gennem EU-projektet COVR, fremhæver arrangørene.

09.08.2018, 13:14

MADE Open Lab om automation og Cobots

Manufacturing Academy of Denmark, MADE, holder den 28. august i Odense, et fagarrangement, der byder på faglige indlæg om avancerede automationsløsninger og kollaborative robotter.


Ved det første Open Lab-event efter sommerferien stiller Manufacturing Academy of Denmark, MADE, skarpt på de seneste løsninger og et kig ind i fremtiden for automation og kollaborative robotter.

Arrangementet, der løber af stablen hos Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense, præsenteres innovative automationsløsninger inden for kollaborative robotter, og deltagerne har i den forbindelse mulighed for at starte dialog med leverandører og eksperter vedrørende fleksible robotløsninger i egen produktion, fremhæves det.

Dagen byder først på korte oplæg, der kommer vejen rundt om aktuelle trends og problemstillinger inden for automation med kollaborative robotter. Blandt andre fortæller Innovation Lab Manager hos Universal Robots, Anders Billesø Beck, om hvordan innovation er essentielt for robotproducenten, samt hvordan et stærkt økosystem kan accelerere både forretning og innovation.

Fra brugersiden stiller balndt andre direktør, Jes Gravesen, og teknisk chef, Alex Johansen, fra Engskov Maskinfabrik sig på på tinge og fortæller om et MADE Demonstrationsprojekt, hvor virksomheden har fået hjælp til at simulere mulige automationsløsninger og vurdere potentialet i at implementere dem i virkeligheden.

Endvidere giver Technical Project Manager, Mads Kristensen, fra Grundfos A/S et indblik i, hvordan Grundfos arbejder med sikkerheden ved kollaborative robotter, hvordan det påvirker løsningerne, og hvordan Grundfos ser fremtiden for kollaborative robotter.

Arrangementet afsluttes med Open Lab-minimesse, hvor deltagerne kan komme i dialog med specialister og fagfolk inden for Cobots-området fra førende leverandører som 4TECH, Blue Workforce, Eltronic, Kistler, KUKA, MiR, Omron, REEFT, Technicon og Universal Robots.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik