22.05.2025, 15:46
Ifm præsenterer med SM Foodmag en generation af hygiejniske flowmålere, som eliminerer de sidste "blinde vinkler" i procesovervågningen, fremhæver producenten.
Med lanceringen af SM Foodmag introducerer Ifm seneste generation af hygiejniske flowmålere, der sætter den næste standard for digitaliseret og transparent produktionsstyring i fødevareindustrien.
Den magnetisk-induktive sensor er udviklet til præcis måling af væsker og viskøse medier – og er den første i sit segment, som understøtter fuldt digital datatransmission via IO-Link, påpeger Ifm.
Ud over flowhastighed, total volumen og flowretning registrerer flowmåleren også medieforekomst (tomrørsdetektion) samt temperatur og ledningsevne. Denne omfattende funktionalitet reducerer behovet for flere separate målepunkter og forenkler systemarkitekturen markant, ligessom den digitale integration via IO-Link eliminerer de sidste ”blinde pletter” i den digitaliserede proceskæde.
Løsningen er med et tydeligt LED-statuslys og display (afhængig af model), som gør det lettere for brugerne at aflæse aktuelle værdier lokalt.
Alternativt fås SM Foodmag også i en version uden display – ideel til installationer, hvor visualisering ikke er påkrævet.
Sensoren kan integreres problemfrit i eksisterende anlæg takket være standardiserede installationsmål, fleksibelt valg af tætninger og procesadaptere samt M12-stik og Ifm’s patenterede kabelløsninger.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: