Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
AAU-forsker Yongheng Yangs overordnede mål er at give sit bidrag til at gøre samfundet grønnere og mere bæredygtigt.
  • AAU-forsker Yongheng Yangs overordnede mål er at give sit bidrag til at gøre samfundet grønnere og mere bæredygtigt.

12.10.2018, 07:11

Mere solenergi i elnettet

Forsker fra Aalborg Universitet, AAU, har udviklet strategier for, hvordan man kan kontrollere den svingende tilførsel af solenergi, så man i fremtiden kan sikre en større andel af solenergi i elnettet, uden at det får nettet til at bryde sammen.


Yongheng Yang, der er lektor på Institut for Energiteknik på AAU, har undersøgt, hvordan man på converter-stadiet bedre kan kontrollere, at den solenergi, der bliver integreret i elnettet, ikke får negativ indflydelse på nettets stabilitet. Med smartere kontroller vil det være muligt at bringe mere solenergi ind i elnettet og dermed skabe en grønnere el til forbrugerne.

Kontrolstrategierne er beskrevet i den videnskabelige artikel ”Power control flexibilities for grid-connected multi-functional photovoltaic inverters”, som Yongheng Yang for nylig modtog en IET Premium Award (Best Paper) for af IET Renewable Power Generation. Prisen er en anerkendelse af forfatterne af de bedste artikler, der er offentliggjort i tidsskriftet i de sidste to år.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Mellem solcellerne og elnettet er converteren, der består af flere effektelektronik-enheder, og det er her, der er mulighed for at designe en converter, der kan regulere, hvor meget af solcellernes energiproduktion, der kommer videre til elnettet.

"Selv om vi selvfølgelig gerne vil bringe så meget af solenergien videre til elnettet som muligt, kan vi være nødt til forhindre al energien i at slippe igennem converter-stadiet, så vi ikke står tilbage med et elnet, der ikke bliver ustabilt pga. for meget energi," siger Yongheng Yang og tilføjer:

"For at sikre hele elnettets stabilitet skal vi derfor være i stand til fleksibelt at kontrollere produktionen, når det er nødvendigt, f.eks. at begrænse eller spare energi fra solceller. Det vil nemlig kunne give en jævn tilførsel."

Med en øget operationstid af systemet kan ejerne af elnettet og solcellerne opnå et større overskud, og i sidste ende vil det også kunne betyde billigere og grønnere el til forbrugerne.

I dag er teknologien i konverteringsfasen så god, at det kun er fem procent af den energi, der kommer dertil, der går tabt. Men, den kan bliver endnu bedre:

"Det, jeg arbejder for, er at udnytte de sidste fem procent, så vi både får mest muligt ud af energien og ud af systemet. I det store perspektiv kan det være med til at gøre vores samfund grønnere og mere bæredygtigt," siger Yongheng Yang.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: