Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Direktør Michael Nielsen, Beckhoff Automation, har tidligere været ansat hos Omron, Tricon og Lego. Ud over nu at være i DI Trekantområdets bestyrelse er Michael Nielsen også næstformand i Dansk Robot Netværk, DIRA.
  • Direktør Michael Nielsen, Beckhoff Automation, har tidligere været ansat hos Omron, Tricon og Lego. Ud over nu at være i DI Trekantområdets bestyrelse er Michael Nielsen også næstformand i Dansk Robot Netværk, DIRA.

05.09.2019, 15:44

Michael Nielsen i DI Trekantområdets bestyrelse

Beckhoff-direktør Michael Nielsen indtræder som bestyrelsesmedlem i DI Trekantområdet. Michael Nielsen har stor interesse i at styrke og udvikle Trekantsområdet for at sikre adgang til arbejdskraft fremadrettet og en god infrastruktur - emner, der er øverst på DI Trekantsområdets agenda.


Administrerende direktør Michael Nielsen, der i de seneste fem år har stået i spidsen for automationsvirksomheden Beckhoff Automation ApS, er indtrådt i DI Trekantområdets bestyrelse.

”Det er et privilegie for mig at få indsigt i de problemstillinger, som virksomheder i vores region oplever, og arbejde for – sammen med bestyrelsen og de kommunale beslutningstagere – at løse dem bedst muligt. I Beckhoff Automation oplever vi samme udfordringer som de fleste, nemlig at sikre dygtig og tilstrækkelig arbejdskraft, så vi opretholder et højt kompetenceniveau, samt at løse de store infrastrukturelle problemer mellem Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle,” siger Michael Nielsen.

Johan H. Pedersen, chefkonsulent i DI Trekantområdet, refererer til Beckhoff Automation som en fremadstormende virksomhed i industrien, som det er fordelagtigt at få repræsenteret i bestyrelsen:

”Bestyrelsens overordnede opgave er at skabe rammerne for fortsat vækst og udvikling i vores fire kommuner. Vi rekrutterer til bestyrelsen, så vi dækker bredt i forhold til brancher og geografi. Derudover har vi brug for at vide, hvordan en driftig virksomhed som Beckhoff oplever kommunernes rammebetingelser. Beckhoff bygger nyt domicil og har derfor fingeren på pulsen i forhold til kommunal sagsbehandling af bl.a. erhvervsbyggegrunde. Derudover ligger kompetencemangel og en overbelastet infrastruktur også Beckhoff meget på sinde. Vi oplever Michael Nielsen som en dynamisk leder, som kan give et stort bidrag til bestyrelsens arbejde,"siger Johan H. Pedersen.

Et område, der ligger højt på Michael Nielsens prioriteringsliste, er bedre adgang til højtuddannede i Trekantområdet:

”Danmark er ekstremt afhængig af højtuddannet arbejdskraft for at være konkurrencedygtig. Men ikke nok med det vil der også fremover ske en strukturel ændring i kompetencebehovet. En udfordring for vores industri er, at vi skal kæmpe om bl.a. it-talenterne på linje med de store softwarehuse i hovedstadsområdet. Vi må opprioritere uddannelser af højt niveau og derudover have globalt udsyn, hvad angår tiltrækningen af talenter,” siger Michael Nielsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik