Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den netop lancerede Hyperchill Plus-E-proceskøleenhed er med lav GWP, fremhæver Parker.
  • Den netop lancerede Hyperchill Plus-E-proceskøleenhed er med lav GWP, fremhæver Parker.

05.07.2024, 07:28

Miljøvenlig proceskøleenhed

Parker Hannifin lancerer med Hyperchill Plus-E en miljøvenlig industriel proceskøleenhed, der fortrinsvis vil kunne bruges i HVAC og køleteknik, industrielt produktionsudstyr samt applikationer inden for biovidenskab, olie og gas, elproduktion og vedvarende energi.


Parkers aktuelle Hyperchill Plus-E-serie er lanceret for at opfylde kravene i den europæiske F-gas-forordning (EU 517/2014) og ecodesign-forordning niveau 2. Hyperchill Plus-E er også et Industrie 4.0-kompatibelt produkt med integreret Modbus RTU, der sikrer systemovervågning til alle størrelser, fremhæver producenten.

I forhold til tidligere serier, omfatter serien brug af et kølemiddel med lavere globalt opvarmningspotentiale (GWP): R513A, der tilhører sikkerhedsklasse A1 i henhold til Iso 817. Takket være dets ikke-brændbare egenskaber muliggør GWP-kølemidlet både inden- og udendørs installation uden yderligere sikkerhedsrisici og installations-, vedligeholds- eller transportomkostninger, anføres det videre.

De udvidede modeller er på op til 120 kiloWatt, som alle er designet med en ikke-jernholdig hydraulik og en stor indbygget vandtank med henblik på at sikre stabile arbejdsforhold. 

Udvidede standarddriftsforhold til en maksimal omgivelsestemperatur på op til 48 grader Celsius på standardenheder med muligheder for både tilpasning til tropiske forhold eller lave omgivelsestemperaturer sikrer en pålidelig drift selv under ekstreme omgivelsesforhold. 

Hver enkelt Hyperchill Plus-E-enhed testes grundigt for at garantere effektiv drift og pålidelighed under alle arbejdsforhold, fremhæver Parker.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik