Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Omrons HD-1500 kan reducere brugen af gaffeltrucks og sikkre transporter af selv paller med op til 1.500 kilogram gods, fremhæver producenten.
  • Omrons HD-1500 kan reducere brugen af gaffeltrucks og sikkre transporter af selv paller med op til 1.500 kilogram gods, fremhæver producenten.

05.08.2020, 13:18

Mobil robot med 1.500 kilogram last-kapacitet

Japanske Omron introducerer med den mobile robot HD-1500 yderligere muligheder for selvkørende materialetransport, med en last-kapacitet på 1.500 kilogram.


OMRON har annonceret lanceringen af HD-1500, det nyeste og stærkeste medlem af virksomhedens serie af mobile robotter. Den nye HD-1500 har en lastkapacitet på op til 1500 kg. Den er ideel til moderne fabrikker, hvor selvkørende materialehåndteringsløsninger skal løse krævende opgaver inden for industriel automatisering og implementere nye sociale afstandskrav på grund af Covid-19-pandemien.

HD-1500's lastkapacitet på 1500 kg gør det muligt at transportere store bilkomponenter som f.eks. bilkarosserier og nyttelast i pallestørrelse – genstande, der normalt flyttes med gaffeltrucks. Med lanceringen af HD-1500 udgør OMRONs mobile robotter, herunder LD-60/90 og LD-250, en komplet serie af modeller, der kan transportere en lang række varer – fra komponenter til halvfabrikata, færdigvarer og tunge materialer.

OMRONs brancheførende Fleet Manager giver effektiv materialehåndtering på fabrikker og kan styre op til 100 mobile robotter med forskellige størrelser, konfigurationer og kapaciteter i ét system for at automatisere komplekse materialetransport- og logistikanvendelser. Robotterne kan automatisk beregne den bedste rute, samarbejde sikkert med folk og navigere rundt om forhindringer uden brug af magnetgulvbånd eller andre styresystemer. Batteriet i HD-1500 oplades på kun 36 minutter og kan klare et helt arbejdsskift ved fuld belastning, hvilket reducerer nedetiden.

 

"Onsite-logistik, dvs. flytning af produkter og materiale inden for fabrikken og lageret, er ved at blive en alvorlig flaskehals for mange virksomheder på grund af jobbets hyppighed og rutineagtige karakter samt behovet for at overholde retningslinjer for social afstand. Produktionsmiljøer med højt tempo kræver fart og fleksibilitet. OMRONs mobile robot HD-1500 kan hjælpe virksomheder med at løse dette problem, fordi den kan arbejde 24 timer i døgnet, utrætteligt, præcist og sikkert, side om side med mennesker", udtaler Tom Mathias, præsident og administrerende direktør for OMRON Robotics and Safety Technologies, Inc.

Highlights for HD-1500 omfatter:

 

Større kapacitet og mere robust struktur: HD-1500 kan flytte last i pallestørrelse i produktionsanlæggene og reducerer behovet for gaffeltrucks. HD-1500, der er bygget med solide metaloverflader, er robust og kan modstå voldsomme utilsigtede eksterne påvirkninger.

 

Hurtigere investeringsafkast: HD-1500 er en løsning til automatisering af komplekse og farlige opgaver. Virksomheder kan reducere brugen af gaffeltrucks og på sikker vis transportere store paller, der indeholder færdigvarer, omfangsrige materialer i fødevare- og råvarebranchen samt bilkarosserier. Medarbejdere kan nu fokusere på mere vigtige opgaver, så kunderne kan læsse mere, køre færre ture med tungere belastninger og øge investeringsafkastet. Med HD-1500 kan kunderne gøre mere med mindre udstyr.

 

En flåde, der kan tilpasses: Mobile flåder kan blive mere alsidige, men styres via det samme system. Med OMRONs Fleet Manager kan du styre en alsidig mobil flåde på op til 100 mobile robotter, herunder HD-1500, med det samme system og opnå høj ydeevne. Med optimeret trafikstyring, batterihåndtering og ruteplanlægning for køretøjer kan kunderne føje HD-1500 til deres flåder uden at bekymre sig om sikkerhed, kompatibilitet eller ydeevne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik