Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
SDU-prorektor Sebastian H. Mernild er blandt hovedtalerne når ProjectZero den 28. og 29. september holder den virtuelle klimakonference Sonderborg Climate Neutrality Conference 2021,
  • SDU-prorektor Sebastian H. Mernild er blandt hovedtalerne når ProjectZero den 28. og 29. september holder den virtuelle klimakonference Sonderborg Climate Neutrality Conference 2021,

23.08.2021, 15:22

Mød SDU-prorektor Sebastian Mernild ved ProjectZero-konference

Ved Sonderborg Climate Neutrality Conference 2021 bliver der blandt andet mulighed for at høre status fra prorektor Sebastian Mernild, Syddansk Universitet, SDU, som aktuelt har rejst det røde flag som er én af hovedforfatterne til FN’s aktuelle klimarapport.


28. og 29. september holdes Sonderborg Climate Neutrality Conference 2021, hvor der stilles skarpt på de teknologiske løsninger, der er nødvendige i en varmere, vådere og mere blæsende fremtid med risiko for hyppigere oversvømmelser. Konferencen er tilbagevendende begivenhed, som er blevet holdt siden 2015 – målet for konference er at samle forskere, industrirepræsentanter og almindelige borgere for at diskutere og finde løsninger på klimaudfordringerne.

Konferencen byder på et program med indlæg fra forskere og eksperter, og heriblandt prorektor ved SDU Sebastian H. Mernild, som er én af hovedforfatterne til FN’s klimarapport, der blev udgivet den 9. august.

I løbet af de to dage som konferencen varer kan deltagerne opleve paneldiskussioner og to parallelle spor med fokus på tekniske løsninger og samfundsmæssige aspekter relateret til kommuner og byers arbejde med klimaomstillingen lokalt.

Samlet set vil der være samtaler om en lang række emner, der dækker alt lige fra forskningsmæssige landvindinger inden for smarte materialer og solceller til energiløsninger, byinddragelse og forretningsmæssige aspekter.

ProjectZero har udviklet programmet sammen med EU-netværket SmartEN City, og således får deltagerne adgang til viden og erfaringer fra både kommuner, virksomheder og forskere, fortæller direktør Peter Rathje, ProjectZero.

Ud over Sebastian H. Mernild kan deltagerne blandt andet også opleve Christian Ibsen fra CONCITO, Ralf Fröchtenicht fra BMW og Seth Schultz fra Resilience Shift. 

Konferencen foregår på engelsk og alle kan deltage gratis i arrangementet, som er 100 procent virtuelt.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik