24.03.2020, 13:51
MTO electric a/s i Vejle har med virkning pr. 1. april opkøbt alle aktiviteter i HC-Industri, der fortsættes som en integreret del af MTO. Firmaets hidtidige ejer Henrik Østerlin er samtidig ansat som Key Account Manager i MTO med ansvar for den østlige del af Danmark.
HC-Industri ved Henrik Østerlin integreres nu i MTO electric. Henrik Østerlin er uddannet elektriker og installatør, og har mere end 25 års-erfaring fra el-branchen, og en baggrund som henholdsvis produkt-, salgs, lande- og divisionschef og har siden 2011 været ejer og direktør i firmaet HC-Industri med base i Ballerup, der i knap ti år har leveret DIN-skinne-materiel, kabler, ledninger, klemmer, ledningskanaler og sløjfeskinner til hele den danske el-branche med samarbejdspartnere spredt ud over hele landet.
Med integrationen af HC-Industri i MTO electric bliver både produkter, kunde- og leverandørrelationer og kompetencer fra HC-Industri videreført i en samlet og styrket organisation, udtaler direktør Michael Johansen, der ligesom direktør Mads Velbæk glæder sig til at byde Henrik Østerlin velkommen i teamet, hvor han fremadrettet skal være Key Account Manager med ansvar for den østlige del af Danmark.
”Med sammenlægningen med HC-Industri får vi en spændende udvidelse af vores produktprogram og samtidig får vi mulighed for at styrke vores tilstedeværelse i Østdanmark, som er et vigtigt marked for os”, siger Mads Velbæk, og tilføjer:
”Vi har længe kendt Henrik Østerlin som værende både seriøs og vellidt hos kunderne. Hos en række kunder får vi en væsentligt bredere samarbejdsplatform, hvilket vi venter os meget af. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med Henrik Østerlin”.
Efter opkøbet bliver alle HC-Industri’s produkter videreført i sortimentet hos MTO og lagerført på MTO’s lager. Henrik Østerlin vil også fortsat stå til rådighed hos både eksisterende og nye kunder, som ønsker salgssupport og rådgivning, understreges det.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: