Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Dansk robotindustri består af virksomheder fordelt over hele landet med en særlig stærk koncentration af virksomheder på Fyn, hvor robotklyngen Robotics Alliance holder til. Derfor var det oplagt, at den første nationale robotstrategi bliver lanceret på Fyn.
  • Dansk robotindustri består af virksomheder fordelt over hele landet med en særlig stærk koncentration af virksomheder på Fyn, hvor robotklyngen Robotics Alliance holder til. Derfor var det oplagt, at den første nationale robotstrategi bliver lanceret på Fyn.

24.02.2020, 13:18

National robotstrategi lanceret

Regeringen lancerede mandag en national robotstrategi, der skal sikre, at Danmark udnytter de potentialer, der er i at udvikle og bruge robotter, samt at udviklingen bidrager til den grønne omstilling, fremhæves det.


En national robotstrategi på uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet skal fremadrettet være med til at realiserer de store potentialer, der er inden for robotteknologi i Danmark.

Det fremhæver regeringen, der påpeger, at strategien indeholder 11 fokusområder, som skal give gode uddannelses-, forsknings- og innovationspolitiske rammer for udvikling og brug af robotteknologierne i Danmark.

Herudover skal planen også være med til at sikre, at robotindustrien bidrager til den grønne omstilling.

Nærmere bestemt er strategien udarbejdet med afsæt i en dialog med – og skriftlige bidrag fra – en række erhvervs- og interesseorganisationer, videninstitutioner og ministerier. Og udkast til strategien, der bygger oven på Danmarks dronestrategi fra 2016, indgik i de politiske forhandlinger om fordeling af forskningsreserven for 2020. 

Som led i den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2020 besluttede samtlige partier i Folketinget at løfte de offentlige investeringer i grøn forskning, udvikling og demonstration med 1 milliard kroner i 2020. Det gælder blandt andet robot- og droneteknologisk forskning, der kan fremme den grønne omstilling.

"Vi skal udnytte, at vi har en af verdens førende robotindustrier, og samtidig være med til at sikre, at den også bidrager med den grønne omstilling. Det skal strategien hjælpe til med. Det er fantastisk, hvor mange muligheder robotteknologi giver os," udtaler uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i forbindelse med lanceringen, og fortsætter:

"Eksempelvis bliver robotter og droner brugt, når vindmøller skal vedligeholdes eller repareres. Det forkorter den tid, hvor møllen står stille og ikke producerer energi. Det sænker omkostningerne og øger effektiviteten af den vedvarende energiproduktion i Danmark og resten af verden."

Initiativet modtages positiv af blandt andre Dansk Industri, DI:

"Det skal ikke være Hollywood, men Danmark der er kendt for robotter. Derfor er regeringens strategi vigtig for at styrke Danmark som et land, hvor vi bygger og bruger verdens bedste robotter," siger chef for digitaliseringspolitik i DI, Christian Hannibal, og fortsætter:

"Det er godt, at regeringen lægger en strategi for at fremme udvikling og anvendelse af robotter i Danmark. Det bakker vi op om i DI, eksempelvis gennem vores egen flerårige indsats 'Tech der tæller', hvor vi blandt andet vil inspirere virksomhederne til at øge anvendelsen af robotter."

"Den nationale robotstrategi viser ganske fint bredden i potentialer for robotter. Hvis vi skal beholde en førerposition på robotområdet, så skal vi få teknologien ud i den offentlige sektor og ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Det kræver visioner og investeringsvilje," tilføjer han.

DI ønsker at bidrage til at føre regeringens visioner ud i livet og gøre Danmark til verdens bedste robotland blandt andet ved at nedsætte en robottaskforce. Her skal nogle af landets robotvirksomheder komme med deres bud på, hvordan potentialet for robotterne kan foldes endnu mere ud.

Robottaskforcen, der består ledere fra blandt andet af robotproducenter, rådgivere og systemintegratorer, samles første gang onsdag den 15. april i Industriens Hus, konstateres det.

Læs publikationen med den nationale robotstrategi her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik