Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Projektleder Per Hvilshøj Christiansen, Silkeborg Solvarmeanlæg, fremviser de mange marker med solfangere.
  • Projektleder Per Hvilshøj Christiansen, Silkeborg Solvarmeanlæg, fremviser de mange marker med solfangere.

03.10.2018, 09:15

Nedsat CO2-udledning

Danfoss Drives assisterer Silkeborg Solvarmeanlæg med at reducere årlig CO2-udledning med 15.700 tons.


VLT-frekvensomformere reducerer omkostninger med 30 procent sammenlignet med traditionelle frekvensomformerløsninger

Verdens største solvarmeanlæg ligger i Silkeborg. Det 156.694 kvadratmeter store anlæg har en vigtig rolle i Silkeborg Kommunes ambitiøse mål om en CO2 neutral varmeproduktion i 2030, da det årligt reducerer CO2 udledninger med 15.700 tons. Solvarmeanlægget producerer energi nok til at opvarme hjem og arbejdspladser for 40.000 indbyggere, og på nuværende tidspunkt leverer det mellen 18 og 20 procent af det årlige varmeforbrug i Silkeborg by.

For at kunne sikre en kontinuerlig distribution af varmt vand til forbrugerne, har anlægget fire store pumper kørerende i døgndrift og fire ekstra som backup, hvis uheldet skulle være ude. Alle otte pumper styres af VLT AQUA Drive frekvensomformere fra Danfoss Drives for at holde energiforbruget på et absolut minimum. Brugen af VLT-frekvensomformere har resulteret i en 30 procent reduktion af omkostningerne det første år sammenlignet med andre traditionelle frekvensomformerløsninger.

”Det vi har oplevet med Danfoss Drives er, at frekvensomformerne er meget energieffektive med minimale driftsomkostninger. Hertil kommer den forventede levetid og det niveau af teknisk support, du kan få når som helst. Det har vist sig at være en stor succes for alle involverede parter,” siger projektleder Per Hvilshøj Christiansen, Silkeborg Varmeanlæg.

Danfoss fik i 2016 fuldt ejerskab over SONDEX, som er producent af pladevarmevekslere. Sammen er de i stand til at tilbyde deres kunder et bredere, endnu mere konkurrencedygtigt og innovativt produkt samt en stærk serviceportefølje inden for varmeoverførselsteknologi.

Silkeborg Solvarmeanlæg har installeret fire SONDEX S221-pladevarmevekslere, der er forbundet med solvarmeanlægget. Hver af de fire varmevekslere måler 4,10 meter i højden og 5,20 meter i længden og indeholder mellem 884 og 936 plader. Varmevekslerne er designet ud fra specifikationer om trykfald i solpanelerne, landskabets niveauforskelle samt ønsket om effektiv energioverførsel.

Varmevekslerne er så store, at de kræver en specialdesignet bygning for at kunne være der. Man kunne godt have valgt mindre vekslere, men så ville man ikke kunne opnå den samme tætte temperaturdifferens mellem fjernvarmesiden og solvarmeanlægget, der maksimerer mængden af energi, der kan overføres. De store vekslere er i stand til at have stor forskel mellem indløbs- og udløbstemperatur på samme side, hvilket betyder, at man kan operere med et lavt flow og dermed spare en investering i store pumper.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik