Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Teknologisk Institut ledte klyngeprojektet og har på baggrund af input fra deltagerne udvikle en robotcelle, der kan genkende og håndtere forskellige emner fra de fire virksomheder – hvad enten der er tale om et plastikskaft eller et lille gummiemne, fremhæver MADE.
  • Teknologisk Institut ledte klyngeprojektet og har på baggrund af input fra deltagerne udvikle en robotcelle, der kan genkende og håndtere forskellige emner fra de fire virksomheder – hvad enten der er tale om et plastikskaft eller et lille gummiemne, fremhæver MADE.

28.06.2018, 12:42

Nedschroef imponeret af fleksibel robotcelle

Virksomhederne Nedschroef Langeskov, CUC Engineering, HP Industrial og Olet Industrigummi har været en del af et klyngeprojekt med Teknologisk Institut om udviklingen af en fleksibel robotcelle i regi af Manufacturing Academy of Denmark, MADE. Den afsluttende demonstrationscelle imponerede.


De fire virksomheder Nedschroef Langeskov, CUC Engineering, HP Industrial og Olet Industrigummi ønskede på forhånd at udforske mulighederne for en fleksibel produktion, som kan håndtere elementer, de ikke kender på forhånd.

Af den grund valgte de at tage del af et MADE-klyngeprojekt med Teknologisk Institut Robotteknologi om automationsløsninger, der gør det lettere at omstille til nye opgaver.

Firmaerne producerer fra små til store serier af emner i alt fra metal over plast til gummi, og fælles for de fire er, at de har processer i produktionen, der med fordel ville kunne håndteres af en robot. Herudover efterspørger de også fleksible løsninger, så den dyre robot ikke bliver arbejdsløs den ene dag, hvor der sker ændringer i produktionen.

For Nedschroef Langeskov var motivationen for deltagelsen i projektet ikke mindst, at virksomheden oplever, at de store bilproducenter er i gang med et markant skift fra køretøjer med brændselsmotorer til i stedet at satse på el- og hydriddrivliner, hvilket kommer til at påvirke alle aspekter af bilproduktionen, herunder også de specielle dele og befæstningselementer, som den fynske underleverandør udvikler og fremstiller.

Løsningen i projektet blev at programmere og oplære en Cobot fra Universal Robots med en OnRobot-griber til at gribe forskellige emnerleveret af de fire virksomheder på baggrund af emnernes CAD-modeller faciliteret af en visionkameraløsning.

Endvidere var kravene til robotcellen, at den skulle være nem at flytte til andre dele af produktionen, nem at omstille til nye opgaver og emner og nem at håndtere for en trænet operatør, forklarer konsulent ved Center for Robotteknologi hos Teknologisk Institut, Carsten Panch Isaksen.

Som afslutning på projektet blev der afholdt et demonstrationsevent, og den endelige løsning gjorde stort indtryk på blandt andre maskiningeniør hos Nedschroef Langeskov, Simon Strøbeck Pedersen:

"Vi skal have en fleksibel produktion, der kan håndtere elementer, vi ikke kender på forhånd," siger han, og fortsætter:

"Demonstartionen, der viste, at man inden for 15 minutter kunne lære setuppet et nyt produkt var imponerende."

Hvorvidt robotløsningen nu for alvor trækker i arbejdstøjet hos de fire virksomheder melder projektdeltagerne indtil videre dog ikke noget ud om.

Se en video om projektet her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik