Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Digitalisering gør det nemmere at starte og drive virksomhed, og det vil Dansk Erhvervsfremmebestyrelsen nu yderligere hjælpe på vej.
  • Digitalisering gør det nemmere at starte og drive virksomhed, og det vil Dansk Erhvervsfremmebestyrelsen nu yderligere hjælpe på vej.

18.06.2025, 07:18

Nemmere virksomhedsdrift med digitalt værktøj

SMV’er skal have adgang til flere digitale tilbud, som blandt andet kan spare virksomheden tid og være en hjælp til at skabe nye produkter, mener Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at hjælpe SMV'er godt på vej gennem en investering på 15 millioner kroner, der skal udvikle flere tilgængelige digitale værktøjer på den digitale platform for virksomhedsudvikling på Virksomhedsguiden.

De digitale værktøjsløsninger skal understøtte de godt 500.000 årlige brugere af Virksomhedsguiden, når de søger tilbud og sparring om opstart og udvikling af deres virksomhed. Værktøjerne vil centrere sig om tilbud til udvikling inden for de fire værditilbud:  Kom godt fra start med din virksomhed. Få styr på forretningen og spar tid og penge. Skab nye produkter, services og forretningsmodeller. Samt øg salget med nye kunder, markeder og eksport.

Ansøgningsrunden er nu åbnet, og bestyrelsen behandler ansøgningerne på bestyrelsesmødet i november. Det vil sige, at arbejdet med at udvikle de digitale værktøjer efter planen kan gå i gang i slutningen af 2025.

Investeringen bliver finansieret med 6,4 millioner fra EU-midler og 8,6 millioner fra Dansk Erhvervsfremmebestyrelsens midler.

Under seneste indsats blev platformen ”Danske Testfaciliteter” blandt andet udviklet, som er en oversigtsportal over danske test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, der skal understøtte gennemsigtighed på markedet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik