Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Denne uges Automatik 2020-messe i Brøndby byder på mange spændende lanceringer - også inden for robotter hos blandt andet Fanucs Tommy Madsen (billedet), såvel som hos blandt andet Følsgaard, Technicon og OnRobot med flere. (Foto: MCH/Lars Møller)
  • Denne uges Automatik 2020-messe i Brøndby byder på mange spændende lanceringer - også inden for robotter hos blandt andet Fanucs Tommy Madsen (billedet), såvel som hos blandt andet Følsgaard, Technicon og OnRobot med flere. (Foto: MCH/Lars Møller)

06.09.2020, 07:16

Netværk og lanceringer i Brøndby

Udbyderne inden for industriel automation og robotteknologi byder 8. til 10. september inden for til faglige og inspirerende rammer i Brøndby, hvor tæt ved 100 udstillere viser en række aktuelle lanceringer og de besøgende desuden kan drage nytte af det alsidig konferenceprogram.


Verdens smalleste magnetventil, en desinficeringsrobot, kompakte 3D-skannere og sensorapps til farveinspektion er blot nogle få af de lanceringer, som besøgende på Automatik-messen i Brøndby kan opleve, når messen åbner på tirsdag. 

Tæt ved 100 udstillere vil her stå klar til at præsentere de seneste løsninger og muligheder inden for industriel automations- og robotbrancherne, ligesom de besøgende også kan hente nyttig viden om alt fra 3D-print, Industrie 4.0 til kunstig intelligens, AI, på udstilingsgulvet såvel som de sideløbende konferencer med blandt andre LEGO, Novo Nordisk, Teknologisk Institut og Virsabi blandt indlægsholderne.

Forhåndsinteressen blandt de potentielle besøgende har bestemt været der ligesom udstillernes opbakning til messen glæder projektchef i MCH-Messecenter Herning Mona Jakobsen:

"Vi er meget glade og taknemmelige for, at flere end 90 udstillere fra branchen har vist os tillid og valgt at bakke op om messen og på den måde bidrage til at holde hjulene i gang i dansk erhvervsliv," siger Mona Jakobsen og tilføjer:

"MCH gennemførte i august den første messe siden nedlukningen, interiør- og designmessen Formland, med bred tilfredshed fra både udstillere og besøgende. De gode takter bygger vi videre på, når kunder, forhandlere, leverandører og samarbejdspartnere fra robot- og automationsbranchen i næste uge mødes til personlige møder i trygge rammer til Automatik". 

Automatik gennemføres under konceptet TrygtMøde, der med nøgleprincipperne antal, afstand og hygiejne sikrer såvel udstillere som besøgende de optimale rammer om et attraktivt og ansvarligt mødested for branchen, understreger  arrangørerne, som ud over MCH-Messecenter Herning er Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, Dansk Robot Netværk, DIRA, VVS- & Eltekniske Leverandører, VELTEK, samt Automatik & Proces.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik