Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
De indgåede millionkontrakter angår Ørsted-vindmølleparkerne Borssele 1 og 2.
  • De indgåede millionkontrakter angår Ørsted-vindmølleparkerne Borssele 1 og 2.

05.02.2019, 06:52

Nexans indgår millionkontrakt

Nexans og Ørsted har aktuelt indgået millionkontrakter vedrørende Borssele 1 og 2 ud for Hollands kyst.


En større kontakt på såkaldte inter array-kabler på 66 kiloVolt med tilbehør er indgået som den første i en fem-årig rammeaftale mellem Nexans og Ørsted.

Hollænderne planlægger at øge deres vedvarende energi til 15 procent af deres energimiks frem til 2020, og til 16 procent i 2023. Havbaseret vindkraft er en vigtig del i denne omstilling, og en vigtig milepæl bliver nået i 2020, når Ørsteds havvindmølleparker Borssele 1 og 2 tages i brug. Nexans spiller en vigtig rolle i projektet ved at levere undersøiske kabler (72,5 kiloVolt) med en samlet længde på mellem 170 og 190 kilometer inden for rammerne af en kontrakt til en værdi af flere millioner euro. Kablerne skal forbinde turbinerne indbyrdes og med de havbaserede transformatorstationer.

Borssele 1 og 2 ligger cirka 23 km ud for den hollandske kyst, hvor vanddybden er 14 til 36 meter. De to vindmølleparker vil sammen have 94 vindturbiner, der producerer 752 megawatt (MW), hvilket svarer til elbehovet i cirka en millioner husstande.

Som en del af den nye 5-årige rammeaftale har Ørsted givet Nexans opgaven at levere og installere trefase-kobberkabler på 66 kV med to kabeltværsnit. Kablerne skal dels trækkes mellem vindturbinerne, dels mellem turbinerne og transformatorstationer, hvorfra elektriciteten bliver transporteret til fastlandet.

Nexans skal også levere tilhørende fittings og tilbehør til produktet, blandt andet T-forbindelsesklemmer til 66 kV-kabler, som er specielt konstrueret til vindmølleparker med standardiseret, robust og enkel tilslutningsløsning.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->