Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Automatiseringsprisen 2019 uddeles til en af nu tre nominerede blandt i alt 17 indstillinger, oplyser DIRA.
  • Automatiseringsprisen 2019 uddeles til en af nu tre nominerede blandt i alt 17 indstillinger, oplyser DIRA.

16.05.2019, 12:18

Nominerede til DIRA-prisen er fundet

På baggrund af 17 indstillinger har juryen nu udvalgt tre virksomheder til at være de nominerede i opløbet om DIRA Automatiseringsprisen 2019, der bliver overrakt under hi' 19-messen i Herning på åbningsdagen, den 1. oktober.


Med den første votering i juryen overstået, kan Dansk Robot Netværk Dira nu afsløre, hvem de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2019 er.

Fra Aalborg er Aalborg Universitetshospital - Klinisk Biokemisk Afdeling nomineret for implementering af Den Intelligente Forsendelseskasse. Nærmere bestemt har man implementeret en automatiske løsning til håndtering og sortering af blodprøver, som har øget kapaciteten og kvaliteten samt formindsket antallet af fejl gennem forbedret sporbarhed og temperaturovervågning. Samtidig er arbejdsmiljøet blevet forbedret gennem automatisering af ensidigt gentaget arbejde, fremhæves det. Partnerne er LT Automation og Intelligent Systems.

En anden nomineret er Hav Line for deres nye fabrik i Hirtshals. Ved havbrug i Norge suges laks op i skibe, der slagter dem på vej til Hirtshals, hvor de med et nyt, stort og højt automatiseret anlæg sorteres og pakkes inden den sidste transport ud til kunder i Europa. Denne kombination af maksimal kapacitet og innovativ udnyttelse af eksisterende teknologi er banebrydende i laksebranchen, påpeger DIRA-juryen. Partner er Bila.

Den tredje nominerede er Leth Beton for virksomhedens robotløsning til slibning af terrazzotrapper. I en branche, som har været præget af hårdt manuelt arbejde og begrænset anvendelse af digitalisering og automatisering, har Leth Beton taget en fleksibel slibeløsning i brug. Centralt i løsningen er to robotter, laseropmåling samt en 15 meter lang portal, der muliggør lang produktionstid uden manuel indgriben. Partner er LT Automation.

Inden vinderen kåres besøger DIRA med medlemmer og jury de tre nominerede virksomheder og datoer herfor annoncers i den nærmeste fremtid. Det er som altid gratis for medlemmer at komme med på besøgene, påpeger robotnetværket.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->