Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
I Nordelektro er der en stærk tro på egen strategi, fastsl¨år administrerende direktør Hans Peter Andersen.
  • I Nordelektro er der en stærk tro på egen strategi, fastsl¨år administrerende direktør Hans Peter Andersen.

22.02.2021, 07:00

Nordelektro holder sig i vækstsporet

Nordelektros resultat i 2020 bød på både vækst og sorte tal – og den nordjyske teknikvirksomhed er nu klar til at gribe mulighederne i en genåbning af samfundet.


På trods af svære betingelser valgte Nordelektro at holde fast i strategi og medarbejderstab under nedlukningen sidste forår, og ved afslutningen af 2020, noteres et resultat med både vækst og sorte tal.

"Ud fra en ren økonomisk betragtning burde vi nok have reduceret vores stab. Men det gjorde vi ikke, fordi vi har det rigtige koncept og de rigtige medarbejdere. Selv om mange af vores kunder lukkede helt ned fra den ene dag til den anden, og udskød en masse opgaver, havde vi en stærk tro på, at det nok skulle vende. Jeg glæder mig over, at vi er kommet styrket ud af et svært år uden at afvige fra vores strategi," siger administrerende direktør Hans Peter Andersen fra Nordelektro.

"Uden COVID-19 havde 2020 været et fantastisk år. Trods udfordringerne har vi øget vores omsætning med 10 %. Vi ser en tydelig tendens til, at stadigt flere virksomheder ønsker at samle deres tekniske serviceopgaver hos færre leverandører. Det bekræfter os i, at vi har set rigtigt ved at basere vores strategi på Teknisk Facility Management. Vi gør virksomheders hverdag nemmere ved at overtage den samlede drift og vedligehold af deres tekniske anlæg og installationer," siger Hans Peter Andersen, og fortsætter:

"Mange virksomheder skruede markant ned for deres investeringer i 2020, og det har skabt et efterslæb. Kommer der en mere permanent åbning af samfundet i løbet af foråret, vil vi se en øget efterspørgsel på tekniske løsninger. Den efterspørgsel skal vi være klar til at imødekomme," siger Hans Peter Andersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik