
12.05.2022, 10:42
Nordelektro A/S meddeler, at organisationen aktuelt er udvidet med Flemming Tipsmark som teknisk konsulent og samtidig er yderligere to servicemontører, Per Olsen og Oliver Torp Skytte Laursen, tiltrådt.
Nordeleketro har aktuelt ansat Flemming Tipsmark, 65 år, som teknisk konsulent i Nordelektros elevatorforretning.
Flemming Tipsmark har en baggrund som maskintekniker og merkonom i markedsføring, og medbringer over 30 års erfaring med branchen, hvor han i en årrække hos Falck og Otis Elevator har arbejdet med rådgivning inden for vedligehold og service af elevatorer og kraner med mere. Han har tidligere arbejdet hos Danløft, DALTEK Mechanical Engineering, Højlund Production, Verdo, Dansk Brandteknik og Volvo Trucks.
Samtidig er Per Olsen, 47 år, ansat som servicemontør inden for porte hos Nordelektro. Han kommer senest fra en stilling som port-tekniker hos LT Porte, hvor han var ansat i tre år, og har før det arbejdet hos blandt andre Nassau Porte, Randers Tegl, Gandrup Teglværk og Siemens Windpower.
Endeligt er Oliver Torp Skytte Laursen, 22 år, ansat, ligeledes som servicemontør, men i maskinservice. Han er fagudlært automatiktekniker og kommer fra Cactus A/S, hvor han har arbejdet under hele sin læretid. Her opnåede han erfaring med proces, automatisering, montering og fejlfinding.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: