Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
NKT er blevet tildelt en Turnkey DC-højspændingsordre til havvindforbindelsen BorWin5.
  • NKT er blevet tildelt en Turnkey DC-højspændingsordre til havvindforbindelsen BorWin5.

11.08.2020, 11:56

Offshore Turnkey-ordre til NKT

NKT meddeler, at koncernen er blevet tildelt en Turnkey-kontrakt til en værdi af omtrent 250 millioner euro - cirka 1,85 milliarder kroner - af TenneT på levering og installation af et XLPE højspændings-kabelsystem til jævnstrøm til BorWin5-projektet i Nordtyskland.


NKT skal levere og installere et XLPE højspændings-kabelsystem til jævnstrøm (DC) til BorWin5-projektet i Nordtyskland.

Ordren omfatter produktion af cirka 230 kilometer 320 kiloVolt DC on- og offshorekabler og tilbehør, samt offshoreinstallation med kabeludlægningsskibet NKT Victoria, oplyser NKT-CEO Alexander Kara:

"Gennem de senere år har NKT etableret sig som en vigtig partner i Europas grønne omstilling. Vi har gennemført en række kabelforbindelser, der sikrer overførsel af vedvarende energi og i 2020 er vi tildelt flere interconnector-projekter såvel som denne nye havvindforbindelse i Tyskland. Med BorWin5-projektet beviser vi værdien af vores lange samarbejde med TenneT og det bekræfter samtidig vores stærke position som udbyder af højspændingsløsninger inden for jævnstrøm," siger Alexander Kara.

Produktionen af energikablerne forventes at starte i slutningen af 2021 med endelig færdiggørelse af projektet i 2025. 

BorWin5 er TenneTs fjerde offshore-vindprojekt ud for kysten ved Borkum i det nordvestlige Tyskland. Projektet forbinder transformerstationen BorWin Epsilon, som er placeret i Nordsøen, med den kommende transformerstation Garrel/Ost nær Cloppenburg i Niedersachen. Som en del af omstillingen til grøn energi, planlægger Tyskland at opføre havvindmølleparker med en kapacitet på 15 GigaWatt inden 2030. Med sine 900 MegaWatt udgør BorWin5 et vigtigt skridt til at realisere det mål. NKT bidrager til den grønne omstilling ved at producere sine energikabler på en fabrik, der kører på 100 procent grøn strøm. Derudover bliver kablerne lagt af NKT Victoria, der er branchens mest avancerede og energieffektive kabeludlægningsskib.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik