Automatik & Proces Logo

 
Fra venstre ses formand Henrik Fugmann, TEKNIQ Arbejdsgiverne, underdirektør Thorkild Bang, TEKNIQ Arbejdsgiverne, adm. direktør Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ Arbejdsgiverne, næstformand Niels Braaby, Blik- & Rørarbejderforbundet, forbundsformand Henrik W. Petersen, Blik- & Rørarbejderforbundet, og forhandlingssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal.
  • Fra venstre ses formand Henrik Fugmann, TEKNIQ Arbejdsgiverne, underdirektør Thorkild Bang, TEKNIQ Arbejdsgiverne, adm. direktør Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ Arbejdsgiverne, næstformand Niels Braaby, Blik- & Rørarbejderforbundet, forbundsformand Henrik W. Petersen, Blik- & Rørarbejderforbundet, og forhandlingssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal.

15.01.2020, 14:39

OK-forhandlingerne indledt på VVS-området

Blik- & Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne har onsdag indledt forhandlingerne om den kommende VVS-overenskomst.


Selv om Blik- & Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne de seneste tre gange ikke er lykkedes at nå til enighed om en overenskomst på VVS-området, er der alligevel optimisme at spore for resultatet i år, da OK-forhandlingerne i dag onsdag begyndte:

”Vi har især det seneste år haft en positiv dialog med arbejdstagersiden, hvilket ikke mindst blev understreget af, at vi tilbage i marts sidste år kunne indgå en aftale om et supplerende akkordsystem på VVS-området. Det giver mig en tro på, at vejen er åbnet mod en fælles overenskomstaftale for de kommende år,” lød således meldingen fra direktør Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ Arbejdsgiverne, i forlængelse af de indledende drøftelser med arbejdstagerne.

Også Blik- & Rørarbejderforbundet ser frem til de kommende overenskomstforhandlinger:

”Det går godt i installationsbranchen, så vi ser frem til nogle gode og konstruktive forhandlinger. Sammen med arbejdsgiverne har vi et fælles ansvar for at udvikle og forbedre overenskomstsystemet, så det giver fremgang for alle. Vores mål er et resultat, som tilfredsstiller vores medlemmers forventninger. Det både tror og håber vi, at det vil lykkes at nå i mål med,” sagde forbundsformand Henrik W. Petersen, Blik- & Rørarbejderforbundet.

VVS-overenskomsten omfatter omkring 1.100 virksomheder med tilsammen omkring 11.000 medarbejdere.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
 
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->