Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
OK-koncernen har tidligere varslet en investering på over én milliard kroner i ladeinfrastruktur – og investerer nu i GodEnergi.
  • OK-koncernen har tidligere varslet en investering på over én milliard kroner i ladeinfrastruktur – og investerer nu i GodEnergi.

07.12.2023, 12:16

OK investerer i GodEnergi

Energiselskabet OK har valgt at investere yderligere i e-mobilitet og således købt sig ind i installationsvirksomheden GodEnergi A/S.


OK-koncernen har valgt at investere i OK i GodEnergi A/S, som skal bidrage med den opbyggede viden og hjælpe med at accelerere OK’s elektriske satsning på to områder; offentlig ladeinfrastruktur og tung transport.

”I OK er vi i fuld gang med en transformation. Vi skal omstille os fra at være leverandør af brændstof til at være leverandør af el til eldrevne køretøjer, både biler og lastbiler. Og det ser vi frem til at gøre i tæt samarbejde med GodEnergi, som har mange års erfaring med installation og projektering af typisk større ladeanlæg,” siger CEO Michael Løve, OK, og fortsætter:

”GodEnergi er en rigtig spændende virksomhed, som siden sin stiftelse i 2010 har oplevet stor vækst. De har en erfaring og et engagement i omstillingen til el, som kan gøre os endnu dygtigere i OK, ligesom vores investering og samarbejde med GodEnergi forhåbentlig kan være med til at udvikle nye løsninger til både os selv, men også andre aktører.”

GodEnergi fortsætter som en selvstændig virksomhed med samme team, hvor stifter og CEO Jan Darvill således fortsat vil være med til at sikre den videre udvikling. Investeringen kommer ikke til at påvirke GodEnergi’s eksisterende kunder eller OK’s nuværende samarbejdspartnere. Han ser nogle helt klare synergier mellem OK og GodEnergi:

”Vi vil begge være med til at skabe en forandring – både fordi det er nødvendigt, men også fordi vi kan gøre en forskel i den grønne omstilling,” siger Jan Darville, og fortsætter:

”GodEnergi har været med lige fra begyndelsen; helt fra de første test af ladehardware til nu blandt andet at have installeret og projekteret et af Nordeuropas største ladeanlæg. Vi har lavet installationer i hele Norden, så vi har stor ekspertise inden for opførelse af ladestandere og har desuden den største erfaring inden for installationer til tung transport i Danmark,” siger Jan Darville.

Det er en erfaring, som OK ser frem til at kunne trække på. Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør på området for e-mobilitet, har store forventninger til samarbejdet:

”Med investeringen ønsker OK at styrke sin position på markedet for ladestandere i både det offentlige rum og hos mindre og større erhvervsdrivende – herunder specifikt til den tunge transport,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, og fortsætter:

”Vi ser frem til samarbejdet med GodEnergi, som forbliver en selvstændig virksomhed, og med investeringen står stærkt til at fortsætte den nuværende vækstrejse, der kan sikre en endnu stærkere position i markedet”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik