Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Der er aktuelt to serier af TM-robotter: TM5 (med et payload på op til 6 kilogram) og de seneste TM12/TM14 (med et payload på op til 14 kilogram). Alle har de seks frihedsgrader og hver en rækkevidde på 700 til 1.300 millimeter. Robottens gentagelsesnøjagtighed er +/- 0,05 millimeter for TM5-serien og +/- 0,1 millimeter for TM12-/TM14-serien.
  • Der er aktuelt to serier af TM-robotter: TM5 (med et payload på op til 6 kilogram) og de seneste TM12/TM14 (med et payload på op til 14 kilogram). Alle har de seks frihedsgrader og hver en rækkevidde på 700 til 1.300 millimeter. Robottens gentagelsesnøjagtighed er +/- 0,05 millimeter for TM5-serien og +/- 0,1 millimeter for TM12-/TM14-serien.

11.06.2018, 16:11

Omron og Techman Robot i samarbejde

Japanske Omron Corp. og Techman Robot Inc. fra Taiwan, der producerer kollaborative robotter, indgår nu en strategisk alliance om kollaborative robotter, meddeler selskaberne.


Omron og Techman Robot har underskrevet en aftale om en strategisk alliance inden for kollaborative robotter. Gennem denne alliance vil Omron markedsføre og sælge Techmans TM-serie af kollaborative robotter globalt via Omrons distributionsnetværk under ét fælles varemærkelogo med start fra anden halvdel af 2018. Desuden vil Omron og Techman samarbejde om udviklingen af den næste generation af kollaborative robotter, der vil være nemmere at integrere med Omrons andre automationsprodukter, til et innovativt produktionsmiljø, hvor mennesker og maskiner kan samarbejde i harmoni.

Ud over den almindelige TM-serie af kollaborative robotter vil Omron påbegynde salg af de nye modeller, som er "mobilt kompatible,", hvilket betyder, at de nemt kan integreres med Omrons LD mobile robotter. Omrons mobile robotter, der kan bevæge sig uafhængigt og undgå personer og genstande, arbejder allerede sikkert sammen med mennesker med automatiseret materialehåndtering over hele verden. Når de er monteret med en samarbejdende robotarm på toppen, kan de ikke blot transportere materialer fra et sted til et andet, men de vil også være i stand til at udføre andre opgaver, som for eksempel at samle dele op og placere dem på bakker hver af stederne.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

"Siden anskaffelsen af Adept Technology i 2015 har Omron investeret mange ressourcer i udviklingen af robotteknologier og markedet for det," udtaler CEO Seigo Kinugawa, Robotics Business Development Project ved Omrons industrielle automationsvirksomhed, og tilføjer:

"Alliancen med Techman vil fremskynde samarbejdet mellem mennesker og robotter i produktionsmiljøer. Omrons indtog på markedet for kollaborative armrobotter vil sammen med markedet for mobile robotter fremskynde Omrons initiativ 'innovative-Automation!', hvor målet er at tilbyde fabrikker innovative løsninger gennem samarbejdet mellem mennesker og maskiner."

"TM-robotter er smarte, sikre og simple at bruge," fortæller Ho Shi-Chi, formand for Techman Robot, og fortsætter:

"Vi bestræber os på at forbedre menneskers liv med udgangspunkt i innovation, og vores alliance med Omron vil hjælpe os med at tage et stort skridt frem mod dette mål."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: