Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Den skærpede produktsikkerhedsforordning omfatter specielt kemikalieholdige produkter, påpeger Mediator-direktør Jens Haugaard.
  • Den skærpede produktsikkerhedsforordning omfatter specielt kemikalieholdige produkter, påpeger Mediator-direktør Jens Haugaard.

12.12.2024, 09:38

Opstramning af produktsikkerhedsregler

Produktsikkerhedsforordningen træder fredag den 13. december i kraft, og sideløbende er også den såkaldte CLP-forordning strammet op, og det omfatter især kemiholdige produkter, fastslår direktør Jens Haugaard, Mediator.


Ved  Mediator har man siden 2011 søgt at bygge bro mellem producenter og dem, der går til markedet med varer, fortæller direktør Jens Haugaard, og påpeger, at de aktuelle opstramninger særligt vil omfatte øget forbrugersikkerhed, når det gælder kemiske produkter, og øvrige, med skærpet sikkerhed.

"Konkret vil man - uanset om varen er købt i en fysisk butik eller på en dansk webshop - fremover være langt mere sikker på, at produktet man pakker ud, er identisk med det, som man har bestilt," siger Jens Haugaard, og uddyber: 

"Produktsikkerhedsforordningen stiller højere krav til, at alle produkter skal vurderes i forhold til sikkerhed, og det vil give mere sikre produkter på markedet. Hvis man eksempelvis har købt nogle produkter, der senere viser sig at være farlige, er det nu nemmere for producenterne at advare forbrugerne og hjemkalde produkterne".

Foruden produktsikkerhedsforordningen er den såkaldte CLP-forordning også blevet strammet op, og ifølge Miljøstyrelsen trådte den i kraft den 10. december.

CLP står for Classification, Labelling and Packaging, og reglerne er gældende for produkter, der indeholder kemikalier, og som sælges til private og til professionel brug. Jens Haugaard pointerer, at også denne forordning vil højne danskernes forbrugersikkerhed:

"Mange af de kemiholdige produkter, man finder på hylderne i supermarkedet, har i dag en lille og ulæselig etikette med fareklassificering af varens kemiske stoffer og blandinger. Det vil ændre sig nu, hvor produkter som wc-rens og vaskepulver fremover skal have en større og mere læsbar beskrivelse. Faremærkningen skal også synliggøres, hvis for eksempel en dagligvarebutik i reklamer omtaler varer indeholdende kemi, eller hvis disse sælges online eller over telefonen," fortæller Jens Haugaard.

Seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at danskerne i 2022 i gennemsnit bortskaffede 187 kilogram emballage pr. indbygger. Det svarer samlet set til 1.108.000 tons, og Jens Haugaard glæder sig i den forbindelse over, at de nye regler også fokuserer netop det punkt:

 

"Mange tænker ikke over indholdet af den emballage, man bortskaffer, og som skal destrueres efter endt køb. Det betyder, at pap og plastik til at pakke produkterne ind i ligeledes skal være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med sikkerhedskravene," siger Jens Haugaard.

 

Mediator er del af Certanias internationale netværk. Det giver virksomheden adgang til specialistkompetencer indenfor test, certificering og laboratorer, hvorved man kan yde rådgivning i et globalt perspektiv.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik