Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
F10 iCon-løsning, der optimerer processer i trykkeribranchen og øger produktiviteten med 30 procent.
  • F10 iCon-løsning, der optimerer processer i trykkeribranchen og øger produktiviteten med 30 procent.

15.01.2019, 17:10

Optimeret pumpesystem til trykkeribranchen

Bürkert Danmark blev valgt, da TRESU Group skulle finde en samarbejdspartner til udvikling af et intelligent Ink Control System, F10 iCon, der optimerer processer i trykkeribranchen og øger produktiviteten med 30 procent.


TRESU, der ligger i Bjert lige uden for Kolding, laver trykkerimaskiner, og hjælpeudstyr for Flexoprint til virksomheder, som producerer alt fra papemballage til skrabelodder. I 2012 gjorde de sig deres første tanker om en automatisk pumpeløsning, der skulle passe til alle slags trykkerimaskiner. TRESU havde fire overordnede mål: at forbedre produktionstiden, sikre kvaliteten, forenkle håndteringen og reducere spild.

Definition af krav og ønsker og et tæt samarbejde skabte en automatisk pumpeløsning, der mindsker nedetider og risikoen for menneskelige fejl og gør det rentabelt at trykke mindre oplag.

Det skulle vise sig at være en større udfordring end ventet at opnå de opstillede målsætninger. Systemet skulle kunne klare både farveskift og rensning automatisk, og de første tegninger var et virvar af ventiler og kanaler på kryds og tværs. De tidlige modeller lignede nærmest fuglereder med komplekse tre- og firevejs-ventiler.

TRESU havde udset sig nogle robuste on/off ventiler fra Bürkert og tog derfor kontakt til dem for at trække på deres store specialviden om ventiler og få support til udvikling af en systemløsning, der kunne omsætte konceptet fra teori til praksis. On/off-ventiler har, som navnet antyder, kun to stillinger, og de ville forenkle opbygningen af systemet. Men det helt store spørgsmål var, om ventilerne kunne holde til de meget tykke og aggressive trykfarver.

De vandbaserede farver er lavet af plast, og for at plasten kan opløses og blive flydende, skal der tilføres et pH-regulerende middel, så værdien kommer over 8,2. Når pumpen og ventilerne dernæst skal renses for farve, sendes der en rensevæske med endnu højere pH-værdi gennem systemet.

Bürkert foreslog skråsædeventil type 2000 til opgaven, men ville være sikker på, at ventilerne kunne honorere alle kundens krav, og de kontaktede derfor Bürkerts udviklingsafdeling i Tyskland for at drøfte opgaven med produktspecialister i systemhuset. I Tyskland havde de erfaringer med lignende opgaver, og efter en grundig gennemgang af krav til løsningen bifaldt de type 2000 som den optimale løsning til opgaven.

Herfter indledte TRESU et testforløb i det specifikke applikationsmiljø. Testforløbet var vellykket. Beregningerne viste, at ventilerne ville holde i cirka 35 år under maksimalt pres.
TRESU og Bürkert indledte nu et tæt samarbejde om at udvikle en tilpasset systemløsning, og efterhånden som udviklingsfasen skred frem, blev løsningen optimeret flere gange. Den færdige løsning blev særdeles kompakt. Undervejs blev 25 ventiler reduceret til 14, og for at opfylde alle TRESU’s funktionskrav blev ventilerne og andet udstyr monteret på én samlet manifold, der knyttede de forskellige funktioner sammen.

Det kunststofmateriale, der blev anvendt til manifolden, var også af stor vigtighed, fordi systemet skulle kunne håndtere både vandbaserede og solvente farver. Når der anvendes solvente farver, skal udstyret være ATEX-godkendt. Også dette krav blev opfyldt med systemløsningen.

Designprocessen har været et parløb mellem TRESU og Bürkert, som har arbejdet efter en interaktiv model, hvor man først har udviklet enkeltkomponenterne og dernæst sat det hele sammen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik