Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Robotinvesteringerne i metalbranchen er teknologi, der holder i mange år. Derfor har branchen ikke haft behov for samme mængde investeringer sidste år. Plastbranchen har derimod haft vækst på robotområdet, konstaterer DIRA-sekretariatsleder Søren Peter Johansen.
  • Robotinvesteringerne i metalbranchen er teknologi, der holder i mange år. Derfor har branchen ikke haft behov for samme mængde investeringer sidste år. Plastbranchen har derimod haft vækst på robotområdet, konstaterer DIRA-sekretariatsleder Søren Peter Johansen.

02.08.2021, 11:22

Optimismen er i behold for robotsalget

Det globale robotsalg stagnerede sidste år i forbindelse med Covid-19-pandemien, men udsigterne for industrien er nu præget af optimisme, fremhæver præsident for International Federation of Robotics, Milton Guerry. I Danmark har kemi- og plastbrancherne oplevet fremgang.


Ifølge de foreløbige 2020-tal fra International Federation of Robotics, IFR, viser, at Covid-19-pandemien har sat sit præg på det globale robotsalg, hvilket også er tilfældet i Danmark.

Det konstaterer også Dansk Robot Netværk, DIRA, der er med til at indsamle de danske IFR-tal.  

Trods en mindre tilbagegang fra 383.000 i 2019 til 376.000 i 2020, så er IFR-præsidenten optimistisk for 2021, da eksempelvis Kina sidst år viste fremgang efter pandemien blev inddæmmet i landet, hvilket skaber forhåbninger for resten af verden.

Visse brancher i Danmark har oplevet en fremgang i implementeringen af robotteknologi i 2020. Heriblandt er ikke mindst drikkevare- og fødevareindustrien samt plastik- og kemibranchen.

Det har at gøre med efterspørgslen på håndspritbeholdere, mundbind og andre farmaceutiske produkter under pandemien, fremhæver DIRA-sekretariatsleder Søren Peter Johansen.

Men der er ikke tale om en generel fremgang i alle brancher i 2020. Det danske robotmarked i 2020 afspejler således resten af verdensmarkedet, der overordnet set ikke har implementeret lige så mange robotløsninger som i 2019.

Primært har bilindustrien og metalbranchen skruet ned i 2020. Men metalbranchen i Danmark er også den branche, der har investeret mest i robotter de senere år. At salget til netop denne branche har haft tilbagegang i 2020 skyldes muligvis, at markedet her lige nu er mættet med robotteknologi, uddyber Søren Peter Johansen. 

Alle tallene fra IFR vil blive offentliggjort i løbet af efteråret på DIRA's hjemmeside, oplyser robotnetværket.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik