Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Palle Jespersen er fremadrettet teknisk konsulent for Kemper i Skandinavien.
  • Palle Jespersen er fremadrettet teknisk konsulent for Kemper i Skandinavien.

22.01.2018, 15:01

Palle Jespersen til Kemper

Den tyske producent af ventil- og systemløsninger til vandinstallationer, Gebr. Kemper GmbH + Co. KG, har ansat 55-årige Palle Jespersen fra Middelfart som teknisk konsulent med ansvar for det skandinaviske marked.


Med afsæt i sine næsten 38 år i VVS- og installationsbranchen skal Palle Jespersen fremadrettet rådgive ingeniører og installatører om, hvordan vandinstallationer kan designes for at minimere risikoen for korrosion og forurening af drikkevandet i ejendomme, oplyser Kemper.

”I min professionelle karrierer og i min fritid har jeg i mange år beskæftiget mig med, hvordan vi sikrer, at kvaliteten af vores drikkevand forbliver høj, når vandet har forladt vandværket og bruges i en ejendom,” siger Palle Jespersen, og tilføjer:

”Jeg ser frem til at være med til at sætte det i fokus, som en del af Kemper. Vi har en vigtig opgave i at øge installatørernes kompetencer inden for drikkevandsinstallationer.”

Han skal varetage rådgivningen af ingeniører og VVS-installatører sammen med den danske virksomhed KemTech Aps, der er eneforhandler af Kempers produkter i Skandinavien.

Palle Jespersen har været i VVS-branchen siden 1980, hvor han startede som servicemontør og siden videreuddannede sig til VVS-tekniker. Efter mange år som projektleder på VVS- og installationsentrepriser, i virksomheder som Brøndum A/S og Bravida Danmark A/S, begyndte Palle Jespersen hos tyske Viega A/S, som fremstiller VVS-produkter og rørsystemer. Gennem næsten 11 år i Viega arbejdede han som distriktschef, uddannelseskoordinator og senere teknisk manager.

Ved siden at sit arbejde har Palle Jespersen i mange år undervist kommende VVS-installatører og ingeniører i, hvordan drikkevandsinstallationer udføres korrekt. Desuden er han i gruppeledelsen for vand og afløb i Danvak.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik